93,5 millioner kroner til cirkulære løsninger

Virksomheder i bygge- og anlægsbranchen kan søge støtte til at udvikle, implementere og skalere cirkulære løsninger sammen med andre aktører i værdikæden.
- Ingen af os kan løfte opgaven alene, siger Christina Melvang, administrerende direktør i We Build Denmark.

Virksomhedsudvikling Danmark har bevilget ca. 230 mio. kr. til virksomheder i tre puljer inden for fødevarer og bioressourcer, byggeri og anlæg samt tekstiler, møbler og livsstil.

En tredjedel, 93,5 mio. kr., går til byggeri og anlæg.

Målet med puljen er skabe forretningsmuligheder, mens der samtidig bruges færre ressourcer og produceres mindre affald.

Pengene er derfor til dem, der gerne vil afprøve nye cirkulære løsninger, men ikke kan finde økonomi til det i virksomheden.

Læs også

Derfor har den cirkulære forretningsmodel en vigtig rolle at spille

– Cirkulær omstilling kræver, at virksomheder, rådgivere, videninstitutioner og aftagere arbejder sammen om at udvikle løsninger, der både matcher markedets efterspørgsel og er en god forretning for de involverede, siger Christina Melvang, administrerende direktør i We Build Denmark. 

– Ingen af os kan løfte den opgave alene.

We Build Denmark står i spidsen for indsatsen i bygge- og anlægsbranchen.

Erfaringen fra et tidligere projekt viser ifølge dem, at 76 % af virksomhederne allerede inden projektets afslutning var i gang med at videreføre samarbejdet med andre virksomheder.

Genbrug af trækonstruktioner

Virksomheder inden for byggeri og anlæg kan søge penge til en hav af forskellige projekter.

We Build Denmark giver et eksempel fra et værdikædesamarbejde, som har skabt konkrete resultater. Det handler om genbrug af bærende trækonstruktioner. 

Læs også

Søg nu: 1 million til udvikling af cirkulære løsninger

Her har virksomhederne Rex Birk, Brav, LH Hockerup, Enemærke & Petersen og Stark sammen med Syddansk Universitet undersøgt, hvordan gitterspær fra et nedrevet boligbyggeri i Civicas almene boligområde Åhaven i Odense kan genbruges i nye bygninger. 

Sammen har partnerne dokumenteret spærenes bæreevne, selvom der endnu ikke findes færdige standarder på området. 

– Vi har løst en udfordring, som hidtil har stået i vejen for at genbruge bærende trækonstruktioner. Vi står med en løsning, hvor det, man normalt siger ikke kan lade sig gøre, faktisk godt kan lade sig gøre, siger Michael Rex Skov, arkitekt og partner i Rex Birk Arkitekter. 

Skal skabe langsigtede løsninger

Virksomhederne kan søge støtte i to typer.

Det første er et værdikæde-tjek. Et forløb på op ti fire måneder, hvor en cirkulær ide undersøges. Der kan søges 375.000 kr. – halvdelen af det samlede projektbudget.

Det andet er et værdikædesamarbejde. Her kan søges op til 2,4 mio. kr. i støtte – 60 procent af det samlede projektbudget – til at udvikle, implementere og skalere en konkret cirkulær løsning sammen med andre partnere i værdikæden.

Læs også

Fire konkrete forslag til mere cirkularitet i byggeriet

Alle ansøgere skal have en klar ambition om, at samarbejdet skal føre til en langsigtet løsning af konkrete løsninger.

Det kan være alt fra at give produkter længere levetid, forbedre genbrug eller indgå en ny forretningsmodel.

Ansøgningsfristen for værdikæde-tjek er den 15. december og for værdikædesamarbejde den 18. december.  

Relateret indhold