SkillsDenmark fortsætter vild rejse med ny direktør: Vigtig opgave venter

Uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening, Jannik Bay, bliver ansvarlig for at styrke synligheden af erhvervsuddannelserne og sikre kontinuitet ifm. DM i Skills og dansk deltagelse i EuroSkills og WorldSkills.
To mænd svøbt i dannebrog til medalje overrækkelse ved EuroSkills.
Sidste år blev EuroSkills afholdt i Herning. Foto: SkillsDenmark.

SkillsDenmark har ansat Jannik Bay som kommende direktør pr. 1. august.

Organisationen arbejder for at fremhæve og højne interessen for erhvervsuddannelser og står blandt andet bag afholdelsen af DM i Skills, Danmarksmesterskabet for unge erhvervsuddannelseselever.

Som kommende direktør vil Jannik Bay indgå i den daglige ledelse og gradvist overtage ansvaret for organisationens drift, økonomi og strategiske udvikling.

Læs også

Skills gør en reel forskel for unges syn på uddannelser

Jannik Bay kommer fra en stilling som uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og har erfaring med erhvervsuddannelserne, uddannelsespolitik og samarbejdet i den danske arbejdsmarkedsmodel:

– Vi ser frem til at byde Jannik Bay velkommen. Med hans erfaring og kompetencer får vi en stærk profil, der kan fortsætte den vilde rejse, SkillsDenmarks er på, siger formand for SkillsDenmark, Søren Heisel.

Læs også

Hylder hovedstadens dygtigste håndværkersvende: ”Afgørende for fremtidens arbejdsmarked”

– Den kommende direktør får derfor en vigtig opgave i fortsat at styrke synligheden af erhvervsuddannelserne og sikre fortsat høj kvalitet i organisationens aktiviteter både nationalt og internationalt, tilføjer han.

DM, EuroSkills og WorldSkills

Når Jannik Bay tiltræder den 1. august, vil han i den første tid danne et parløb med den nuværende direktør, Simon Neergaard-Holm:

– Vi er glade for, at Simon Neergaard-Holm har mulighed for at blive og være med til at give Jannik Bay en god start, så vi kan sikre en stærk og smidig overgang i ledelsen. Vi vil i den forbindelse gerne takke Simon Neergaard-Holm for det store arbejde og engagement, han har lagt i SkillsDenmark.

Læs også

“Håndværk i absolut verdensklasse”: Her er vinderne af DM i Skills

– Det er afgørende, at vi kan sikre kontinuitet i organisationens arbejde, særligt i forhold til planlægning og gennemførelse af DM i Skills samt Danmarks deltagelse i EuroSkills og WorldSkills, siger Michael Boas Pedersen, der er næstformand for SkillsDenmark.

Relateret indhold