Randers Byråd har besluttet at sætte gang i et udbud for at finde en totalrådgiver til at tegne og projektere en 6 hektar stor badesø på Nordre Fælled med tilhørende bygninger og rekreativt landskab.
Udbuddet begynder med en prækvalifikation, hvor alle hold kan anmode om at komme i betragtning til opgaven. Det er muligt indtil 24. april.
Idrætspark kan nu komme i mål i voksende bydel
Efter prækvalifikationen vil fire hold blive udvalgt til at lave et forslag til et koncept for badesøen, og til sidst vælger et bedømmelsesudvalg det bedst egnede hold ud fra en samlet vurdering.
Nordre Fælled
Området er et tidligere militært øvelsesområde, der ligger i den nordlige del af Randers by. Arealet ejes og forvaltes af Naturstyrelsen.
I de seneste år har området gennemgået en stor forvandling, hvor der blandt andet er etableret rum til naturformidling, nye stisystemer, en hundeskov og en multihal ved Langvang Idrætscenter, der grænser op til det i alt 140 hektar store naturområde.
Indvielse i slutningen af 2028
Vinderholdet bliver valgt til sommer, hvor både det vindende og de øvrige holds forslag til koncepter bliver offentliggjort. Herefter får den vindende totalrådgiver til opgave at videreudvikle konceptet for både bygninger, landskab og badesø.
Første delmål bliver et dispositionsforslag, som vil danne grundlag for både lokalplanlægning og de nødvendige myndighedstilladelser. Hvis projektet får alle nødvendige tilladelser, er forventningen, at det samlede projekt kan indvies med udgangen af 2028. Tidsplanen er dog foreløbig og vil blive opdateret sammen med dispositionsforslaget.
”Stadig på jagt”: Velkomn bygger 63 rækkehuse nær Roskilde
Badesøen på Nordre Fælled har en samlet økonomi på 59 mio. kroner, hvoraf A.P. Møller Fonden bidrager med 37 mio. kroner, Lokale og Anlægsfonden bidrager med 12 mio. kroner og Randers Kommune bidrager med 10 mio. kroner.
