Beskyttede naturområder, dyrearter og fredninger. Alt sammen ord man støder på, når et anlægsprojekt sættes i gang, og resultaterne fra miljøscreeningen lander på skrivebordet.
Men to miljøscreeninger er sjældent ens. Der mangler en god, ensartet miljøscreening, mener Vejdirektoratet og Danmarks Miljøportal.
Derfor lancerer de et nyt initiativ til infrastrukturprojekter. Det er ny digital skabelon til miljørvurderingsværktøjet EA-Tools.
Vejdirektoratet søger små og store entreprenører til 120 hektar
Når en motorvej skal udvides, landevej eller cykelsti bygges, kan entreprenøren bruge skabelonen, og sørge for en større ensrettet screeningsproces.
– Med den nye skabelon bliver det nemmere at sikre, at alle arbejder med samme opdaterede datagrundlag og undersøger alle de essentielle faktorer. Det højner kvaliteten, og gør processerne mere ensartede og sammenlignelige, siger Lars Linneberg, der er biolog og teamleder for miljø i Vejdirektoratet.
Vejdirektoratet arbejder med mange rådgivende underleverandører, der normalt bruger egne interne systemer til at lave miljøanalyser, men de kan fremover bruge skabelonen, så de laver overlapsanalyser på samme måde og direkte i miljøvurderingsværktøjet EA-Tools.
To kilometer lang tunnel på vej centralt i Aarhus
– Vores digitale værktøjer skal fungere som beslutningsstøtte til samfundets store projekter, så er glade for at Vejdirektoratet har prioriteret at bruge det til deres miljøvurderinger. Jo flere der bruger EA-Tools, jo mere aktuelt og præcist bliver datagrundlaget, og det kommer Danmark til gode, siger Karl Rasmus Sveding, der er projektleder for løsningen hos Danmarks Miljøportal.
