Øverst på listen er en bygherre, der ikke har gang i mange forskellige projekter, men ét projekt til et enormt beløb.
Vi skal et stykke sydpå for at finde epicenteret for projektet, der selvfølgelig er opførelsen af danmarkshistoriens største anlægsprojekt, Femern-forbindelsen.
Hele 29,9 mia. kroner løber projektet op i med delprojekter. Det viser tal fra Smart/Hubexo.
Forsinkede og fordyrede supersygehuse
Med en byggesum på halvdelen i forhold til Femern Bælt A/S kommer Region Hovedstaden ind på en andenplads.
15 mia. kroner løber regionens ni igangværende byggeprojekter op i.
Top10: Ingeniører med største byggesum i år
Det dyreste byggeri er det ad flere omgange forsinkede og fordyrede supersygehus Nyt Hospital Nordsjælland, der med budgetoverskridelser nærmer sig en samlet pris på 9 mia. kroner.
I samme boldgade lyder det samlede budget for byggeriet af det ligeledes forsinkede og fordyrede børnehospital Mary Elizabeths Hospital ved Rigshospitalet på hele 4,5 mia. kroner.
Bro og tunnel til 6 mia. kroner
På en tredjeplads finder vi en bygherre, der modsat de to forrige har gang i mange projekter.
Vejdirektoratets 36 projekter løber op i en samlet pris på 13,8 mia. kroner.
Top10: Arkitekter med den højeste byggesum i år
Det dyreste projekt er etableringen af den nye Storstrømsbro, der koster 3,65 mia. kroner.
Det næstdyreste er anlæggelsen af Nordhavnstunnelen til 2,6 mia. kroner.
Lager-, produktions- og kontorbygning til 3,2 mia. kroner
På en fjerdeplads finder vi Danmarks største virksomhed målt på markedsværdi, nemlig Novo Nordisk.
Medicinalfirmaet har otte igangværende byggeprojekter for samlet 8,2 mia. kroner.
Top10: Største byggerier i Region H lige nu
Blandt andet i Hillerød, hvor Novo opfører lager-, produktions- og kontorbygning for 3,2 mia. kroner.
Og i Bagsværd, hvor Novo opfører ny fabrik for 1,2 mia. kroner.
| Bygherre | Antal bygge- og anlægsprojekter | Total pris |
| 1. Femern Bælt A/S | 6 | 29,9 mia. kroner |
| 2. Region Hovedstaden | 9 | 15 mia. kroner |
| 3. Vejdirektoratet | 36 | 13,8 mia. kroner |
| 4. Novo Nordisk A/S | 8 | 8,2 mia. kroner |
| 5. Region Syddanmark | 15 | 7,75 mia. kroner |
| 6. I/S Vestforbrænding | 6 | 6,35 mia. kroner |
| 7. KAB | 24 | 5,05 mia. kroner |
| 8. Hofor | 15 | 4,1 mia. kroner |
| 9. Region Sjælland | 3 | 3,5 mia. kroner |
| 10. DAB-Lejerbo | 29 | 3,5 mia. kroner |
Supersygehus til 7,6 mia. kroner
På listens femteplads finder vi Region Syddanmark.
Regionen har gang i 15 byggeprojekter til en samlet pris på 7,75 mia. kroner.
Top10: Mest aktive entreprenører i Region H netop nu
Det absolut dyreste byggeprojekt er det nye Odense Universitetshospital, der indtil videre er fem år forsinket. 7,6 mia. kroner løber supersygehuset op i.
