Byggeriet havde rekordstore ambitioner, da man gik ind i 2025, men kun halvdelen af alle store byggeprojekter er blevet igangsat.
Det viser Bygherrebarometeret, som Bygherreforeningen og Byggefakta – Powered by Hubexo udgiver i dag.
Barometeret tager temperaturen for byggeprojekter med en samlet projektsum på over 40 mio. kroner.
Dagens Byggeri: Et nødvendigt opgør med grønt bureaukrati
Inden året gik i gang, var der spået store byggeprojekter med en byggesum på 151 mia. kroner, men nu, hvor året næsten er omme, er der blot realiseret 79 mia. kroner.
Solceller og fjernvarme har det svært
Kun 567 ud af 1.034 projekter er kommet i gang som planlagt, hvilket svarer til kun 52 %, og det er særligt inden for energiområdet, at man er udfordret, fortæller senioranalytiker Rasmus Schulian fra Byggefakta, som står bag Bygherrebarometeret sammen med Bygherreforeningen:
– Den rekordlave realiseringsgrad i 2025 skyldes, at ca. to ud af tre store projekter inden for energi og infrastruktur udskydes eller annulleres. De fleste solcelleanlæg og fjernvarmeprojekter er i år blevet udskudt eller annulleret.
Dilemmaer kan spænde ben for grøn omstilling
Han forklarer, at man kommer fra et ekstremt højt niveau i 2024, hvor den grønne omstilling af energisektoren var i fuld gang og medførte tocifrede vækstrater. Nu bliver mange projekter udskudt og aflyst.

Nogle projekter er endda skudt til 2026, hvor der igen er rekordhøje ambitioner med projekter inden for energi og infrastruktur, der runder hele 53 mia. kroner svarende til 10 % mere end sidste år.
Stor boligpulje skubbes foran
Det er dog ikke kun energiprojekter, der har det svært. Også mange boligprojekter kommer ikke i gang som planlagt, fortæller Rasmus Schulian:
– Der har siden 2022 været en stor pipeline af boligbyggerier, men en stor andel er blevet udskudt, så vi har skubbet en stor pulje af boliger foran os.
Solcelleanlæg til 9 mia. kr. hænger i en tynd tråd: Better Energy appellerer til arbejdsro
– I 2026 er der store boligbyggerier for 56,5 mia. kroner i pipelinen. Det er 9 % mindre end i pipelinen for 2025. Til gengæld er der positive tendenser for realiseringen af projekterne. I 2023 blev kun 42 % af de store boligbyggerier igangsat som planlagt. Det forventes at stige til 53 % i 2025. Der er dog stadig et stykke op til perioden før 2020, hvor 77 % af byggerierne blev igangsat som planlagt.
Forandringer går i stå
Jesper Malm, der er politisk chef i Bygherreforeningen hæfter sig ved en længerevarende tendens, hvor det for landets professionelle bygherrer er svært at få enderne til at mødes og komme i gang med de planlagte byggeprojekter:
Halvdelen af alt byggeri udskydes: Den grønne omstilling kæmper
– De møder bl.a. modstand, når projekterne skal gennemføres, særligt inden for energisektoren, men også for udviklere af boliger.
– Der er store planer, men byggeprojekterne bremses af en lang række faktorer, og det er en tendens, vi har set over en årrække.
Danskerne om solceller: Elregningen vigtigere end klimaet
Han påpeger faktorer som bl.a. finansieringsudfordringer, borgermodstand og myndighedsbehandlinger:
– Konkret betyder det, at vi går i stå med nogle af de forandringer, vi ønsker i vores samfund, herunder at sikre en grøn omstilling og skabe flere boliger i de store byer.
