I afsnittet ’Operation X: Beskidte metoder’ viser et hold journalister, hvordan der er foregået svindel med forurenet jord. Den omtalte virksomhed i programmet er ikke enig i konklusionerne i programmet, hvilket har ført til et retlig efterspil med TV 2.
Terrortrussel: Helt hul i hovedet at pakke julemarkeder ind i betonklodser
Programmet er ikke første gang, vi ser afsløringer af svindel med jordhåndtering, og med de seneste afsløringer bekræftes endnu engang behovet for klarere retningslinjer for jordhåndtering i Danmark. Det skal være et wake-up call til politikerne og branchen, om at der skal gøres noget rigtig hurtigt.
Vejledning til branchen og ministeren
I løbet af 2025 har FRI arbejdet for at fastlægge fælles retningslinjer for jordhåndtering i Danmark.
Det har resulteret i en branchevejledning, som er udarbejdet af vores medlemsvirksomheder Artelia, Cowi, Niras, Rambøll og WSP.
Dagens Byggeri: Et nødvendigt opgør med grønt bureaukrati
Vores branchevejledning er et bud på at klarlægge bedre tilsyn med jordhåndtering. Det må være noget, der kan give inspiration hos miljøministeren, hvis der skal udarbejdes nogle bedre tilsynsstandarder.
Det er et arbejde som FRI og vores medlemsvirksomheder meget gerne vil understøtte, da der uden tvivl er behov for ekspertviden, så vi kan sikre, at der kommer styr på dette område i fremtiden.
