Giv det nye bygningsreglement tid til at udfolde sig

BR25 kommer for alvor i 2026 til at ændre byggebranchen, og her er det vigtigt, at alle aktørerne slår koldt vand i blodet og til dels lader reglerne slå igennem uden for store omvæltninger.
Magnus Sommer håber, at myndighederne ikke laver for voldsomme og radikale ændringer i det nye bygningsreglement, da det ellers vil forvirre branchen og samtidig udskyde tidspunktet for, hvornår den vedvarende og holdbare udvikling indtræffer.

Tålmodighed er en dyd. Det gamle ordsprog er måske nok lidt slidt, men ikke desto mindre giver det efter min mening stadig i høj grad mening, når det kommer til BR25 – det nye, grønnere byggereglement.

Siden 1. juli 2025 har landets bygherrer, entreprenører og byggevareleverandører nemlig skullet følge reglementet, der stiller krav om for eksempel hvor meget CO2, nybyggerier må udlede – og til forskel fra hidtil gælder kravet nu langt de fleste parcelhusbyggerier.

Dermed er det en ny virkelighed, som branchen lige nu skal tilpasse sig. Og den er nødvendig. Vi skal have klimaaftrykket ned, da byggeriet er en af de store CO2-udledere. Men det er samtidig vigtigt, at alle aktører får mulighed for at lære det nye reglement at kende stille og roligt.

Læs også

Positivt med boligudspil – men det får os nødvendigvis ikke helt i mål

Lige nu er branchen ved at tilpasse sig de nye regler, men som det normalt er med nye regler, bruger virksomhederne ressourcerne på at sikre driften først og fremmest. Og så kommer de positive udviklinger i næste række – hvis der bliver arbejdsro.

Med andre ord er det vigtigt, at hele branchen får tid til at imødekomme de fornuftige idéer om at minimere klimabelastningen. Men virksomhederne skal finde fodfæste først, og derfor er det mit håb, at myndighederne ikke laver for voldsomme og radikale ændringer i det nye bygningsreglement, da det ellers vil forvirre branchen og samtidig udskyde tidspunktet for, hvornår den vedvarende og holdbare udvikling indtræffer.

Usikre retningslinjer

Når det er sagt, er der dog et par elementer ved BR25, som med fordel kan ses efter i fundamentet, så vi ikke samlet set ender et uhensigtsmæssigt sted.

Målet for os alle er jo, at byggeriet samlet set kommer til at udlede mindre CO2, men også at byggekvaliteten fortsat prioriteres højt, fordi det også er vigtigt for miljøbelastningen samt livskvaliteten.

Læs også

Få styr på processerne før I digitaliserer – ellers udebliver effekten

Hvis vi kun overholder BR25 ved at slække på byggekravene og kvaliteten af arkitektur og materialer, er det en forkert vej til bæredygtighed. Udviklingen skal tværtimod ske ved hjælp af produktudvikling via nye teknologier og innovation.

Og samtidig skal vi have et fuldt billede af, hvordan forskellige materialers miljøprofil ser ud. I branchen er vi allerede godt i gang med EPD’er og LCA-beregninger, men arbejdet skal også flugte med det nye bygningsreglement.

Det hjælper jo ikke meget, at et produkt ikke belaster klimaet særlig meget ved produktion, hvis det ikke holder til det formål, som det er tiltænkt. Og omvendt kan der være produkter, der har en betragtelig miljøbelastning i forbindelse med produktion, men hvor livscyklussen ser noget bedre ud, når der tages hensyn til levetiden.

Dokumentation med effekt

Det er vigtigt, at dokumentationen viser den reelle miljøpåvirkning, og samtidig skal indsigterne bruges til at gøre byggeriet grønnere. Det må ikke bare blive et nyt dokumentationskrav for dokumentationens skyld.

Jeg medgiver, at det er en svær balancegang mellem pisk og gulerod, men det er vigtigt, at reglerne ikke bliver ændret i øst og vest, hvis den ønskede ændring ikke indtræffer med det samme. Vi skal huske på helheden og ikke kun fokusere på det enkelte produkt.

Læs også

Dagens Byggeri: Alle har et ansvar for et godt arbejdsmiljø

Byggeriet er i gang med grundlæggende ændringer, og det skal nok lykkes. Men det kommer til at tage tid og kræve vedholdenhed.

Relateret indhold