Situationer, hvor fjernelse af beton er nødvendig, kan være meget forskellige. F.eks. kan det dreje sig om miljøsanering, reparation, renovering, ombygning og nedrivning af betonkonstruktioner.
Hvilken brydningsmetode og værktøj, der bør vælges, afhænger af den enkelte arbejdsopgave, men uanset valget er der krav til arbejdsmiljø, miljøpåvirkning, problemaffald, energiforbrug, CO2-emission og størst mulig genbrug/genanvendelse af beton.
Vær opmærksom på fugtforhold i konstruktioner omkring kølede rum
Bag det nye erfaringsblad fra Fonden Byg-Erfa, ’Brydning af beton (ID-nr. (29) 25 09 03)’, står ingeniør Erik K. Lauritzen fra Lauritzen Advising.
Erfaringsbladet beskriver, hvordan valg af metode og bl.a. planlægning af processen af betonbrydning er afgørende for et godt resultat:
– Forkert eller uhensigtsmæssigt valg af betonbrydningsmetode medfører risici for tab af tid, penge og ressourcer – og desuden unødvendig miljøbelastning, forhøjet energiforbrug og CO2-emission. Det forkerte valg går ud over arbejdsmiljø og muligheder for selektiv nedrivning, genbrug og genanvendelse af beton, siger Erik K. Lauritzen.
Ikke enkelt at bryde beton
Erfaringsbladet beskriver, at der i betonkonstruktioners livscyklus er behov for at fjerne og håndtere beton i flere faser – både under renovering og ombygning, i byggefasen i tilfælde af fejl, spild og ændringer samt ved afslutning af livscyklus, når hele konstruktionen rives ned:
– Der er mange forskellige arbejdsopgaver, når beton skal fjernes; fra fjernelse af overfladelag ved miljøsanering til omfattende indgreb i store massive betonkonstruktioner i fundamenter og anlægskonstruktioner. Opgaverne skal ofte løses i forbindelse med selektiv nedrivning og de dermed forbundne vilkår, siger Erik K. Lauritzen.
Sørg for korrekte svejsefuger på PVC-gulve og vægge i vådrum
Han fortæller videre, at mange forskellige metoder og værktøjer kan løse opgaven – fra håndholdte vinkelslibere, bore-, fræse- og huggemaskiner til 6-7 t tunge hydrauliske hamre og sakse monteret på entreprenørmaskiner med egenvægt op til 50-100 t.
Og mange – og nogle gange modstridende – faktorer har indflydelse ved betonbrydning:
– For at vælge den mest hensigtsmæssige brydningsmetode, værktøjstype og -størrelse skal flere krav og vilkår inddrages i beslutningsprocessen. Det kan både være krav om genbrug af betonelementer, krav til knust beton, der skal hhv. genanvendes som tilslag i ny beton eller nyttiggøres som bærelag eller fyld, samt betonkvaliteten, herunder styrke, armering, cementindhold og mange flere, siger Erik K. Lauritzen og henviser til erfaringsbladet for fyldestgørende overblik over krav og vilkår.
Beton som cirkulær ressource
I fremtiden forventes en større indsats for at bevare den eksisterende bygningsmasse i modsætning til total nedrivning af bygninger. Det vil øge fokus på udfordringerne ved betonbrydning i forbindelse med renovering og ombygning.
Uanset løsningsmodel er beton en ressource, som skal bevares i et cirkulært kredsløb, fortæller forfatteren, og planlægning af betonbrydningsopgaver skal ikke blot sigte på fysisk at fjerne en given mængde beton, men også på at håndtere den nedbrudte beton samt på muligheder for at transformere og afsætte den nedtagne beton i nyt byggeri:
Undgå skader i teglbjælker i murværk over vindues- og døråbninger
– Ved genbrug af betonelementer opnås reduceret CO2-emission og besparelse af sten og grus. Ved genanvendelse af knust beton som tilslag til ny beton og ved nyttiggørelse af knust beton i bærelag og fyld, opnås også besparelse af sten og grus.
– Det er derfor vigtigt at planlægge betonbrydning som selektiv nedrivning med krav om frasortering af alle problematiske stoffer samt have planlagt håndtering, transformering og afsætning.
