Byggebranchen spiller en stor rolle i den grønne omstilling af samfundet. Branchen er kendt for et stort CO2-aftryk, men det, der tidligere har været en udfordring, vil i fremtiden blive en del af den ligning, der vil ligge til grund for en langt mere grøn og klimavenlig branche. Træerne vokser dog ikke ind i himmelen, og derfor er det ekstremt vigtigt, at den dokumentationsproces samt de lovkrav, som branchen i stadig stigende omfang møder, bliver så nemme at håndtere som muligt.
– Det er en dokumentationsproces, der har været i gang i flere år og en proces, som vi understøtter på vores ProffDok platform. Den nationale lovgivning og EU-kravene til det at bygge så grønt som muligt, vokser konstant, hvilket øger behovet for data og dokumentation, og netop derfor udvikles ProffDok løbende i takt med disse krav. Nu er det eksempelvis muligt at trække ESGdata (Environment, Social, Governance) ud for hele virksomheden, hvilket blandt andet er en nødvendighed, hvis den skal leve op til EU’s krav.
Nu også krav til det grønne regnskab
Sådan forklarer Elnaz Ehsani, der er klima og bæredygtighedsdirektør i Bygma. Platformen startede med at give mulighed for at trække data ud på projektniveau, hvilket stadig er relevant i forbindelse med et byggeris CO2-aftryk, eksempelvis i forbindelse med LCA-beregninger eller til en certificering, men når en byggevirksomhed skal dokumentere sin grønne profil, er det langt fra nok. I dag er det for de større virksomheder nødvendigt at kunne aflægge et grønt regnskab helt på linje med virksomhedens finansielle regnskab.
– I januar måned åbnede vi op for, at vores kunder via ProffDok nemt og enkelt med nogle få klik kan trække ESG-data ud på alle de materialer, de har købt hos os. Det er helt essentielt, at det er så enkelt som muligt, når virksomhederne skal arbejde med bæredygtighedsrapportering og CSRD (Corporate, Sustainability Reporting Directive), der har til formål at styrke rammerne for virksomheders rapportering om bæredygtighed, siger Elnaz Ehsani videre.
Som bekendt skærpes de nationale krav til livscyklusvurdering, de såkaldte LCAberegninger, over de kommende år, og næste step kommer allerede til sommer. Derfor bliver håndteringen af det, man med en fællesnævner kan kalde for klimadata, en stadig vigtigere faktor for byggebranchen. Ikke alene fordi det handler om helt konkret at kunne dokumentere CO2-belastningen i virksomhedens aktiviteter, men også fordi det kan få konkrete konsekvenser for virksomhedens profilering.
– Kravene til en grøn profil gælder nemlig hele byggebranchen samt ikke mindst de pengestrømme, der finansierer byggeriet. Således kan en bygherre risikere enten ikke at kunne få lån til et byggeri, eller måske at skulle betale en højere rente på et byggelån, hvis de ikke kan dokumentere en grøn profil hele vejen ned gennem værdikæden, uddyber Elnaz Ehsani.
Beslutninger på et kvalificeret grundlag
Især i forhold til SMV segmentet er det vigtigt, at en platform som ProffDok er brugervenlig og nem at gå til. At man er god til at bygge, er ikke ensbetydende med, at man er god til at jonglere med klimadata, og kravene vokser dag for dag. Data for ressourceforbruget på byggepladsen, og hvor mange ressourcer, der er medgået til transport af materialerne, bliver ligeledes hverdag i det samlede CO2-regnskab, og man skal være med på vognen for ikke at blive dømt ude.
– Det handler om at gøre hele byggeprocessen mere effektiv fra start til slut og skabe tidligt indblik i projektets samlede miljøpåvirkning. Målet er at kunne træffe mere miljøbevidste valg baseret på et oplyst grundlag. Samtidig giver platformen også rådgivere adgang til relevante data, hvilket styrker samarbejdet og kvaliteten af de beslutninger, der træffes, forklarer Elnaz Ehsani.
