Det er ikke acceptabelt, og det er at svigte byggearbejderne

Ansatte i bygge- og anlægsbranchen udsættes for det livsfarlige asbeststøv, viser netop offentliggjort rapport, hvor statsrevisorerne kommer med skarp kritik af Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet gør det ikke godt nok, når det kommer til at indsamle oplysninger om ulovligt asbestarbejde. Det slår Rigsrevisionen fast i en ny rapport. Og jeg er ked af at sige, at det desværre ikke kommer bag på mig.

Men vores medlemmer har igennem længere tid givet udtryk for, at kontrollen med asbestarbejde er alt for ringe, og nu har vi sort på hvidt, at de desværre har ret. Det er i dén grad at svigte byggearbejderne, og det vil vi ikke acceptere.

Læs også

Skarp kritik af Arbejdstilsynets asbestarbejde: ”En regulær skandale”

Det er meget beklageligt, at Arbejdstilsynet ikke bruger andre myndigheders data, når de foretager tilsyn af asbestarbejde. Det ligger jo lige for at udnytte de muligheder, som allerede er der. Det skriger ærligt talt til himlen.

I Blik- og Rørarbejderforbundet opfordrer vi samtidig til, at eksponeringer af de enkelte ansatte i de lovpligtige asbestprotokoller gøres digitale og bringes i spil i Arbejdstilsynets tilsyn med asbestarbejde.

Ovenpå Rigsrevisionens kritik af Arbejdstilsynet er vi i Blik- og Rørarbejderforbundet allerede i kontakt med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og skal indenfor nærmeste fremtid drøfte sagen med ministeren.

Relateret indhold