I 2030 kommer der til at mangle knap 100.000 faglærte i arbejdsstyrken. Sådan lød prognosen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 2021.
Fremskrivningen bygger på forventninger til arbejdsstyrkens udvikling frem mod 2030, som tæller et øget antal akademikere, en aldrende faglært arbejdsstyrke samt en stigende tilbagetrækningsalder.
Ny analyse: Danmark kan mangle hver tredje håndværker i 2035
Men siden 2021 har udviklingen indenfor bl.a. digitalisering, automatisering og kunstig intelligens sat tydelige aftryk på bl.a. bygge- og anlægsbranchen.
Derfor tager man nu tallet op til revision. Det fortæller Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvor han primært beskæftiger sig med analyser af uddannelsesområdet.
– En fremskrivning fra 2021 er efterhånden mangelfuld i forhold til flere af de udviklinger, der er sket sidenhen, siger han og fortsætter:
Nu bringes barsel ind i kampen om medarbejderne
– De store linjer i udviklingen er blandt andet, at der er kommet mere konkrete projekter i forbindelse med den grønne omstilling. Det har betydning for den efterspørgsel, der vil være efter bestemte faggrupper, og som vi ikke kunne tage højde for i 2021.
Derfor arbejder Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på en ny fremskrivning, som organisationen forventer at kunne offentliggøre inden for et års tid.
Nye parametre
Ifølge Troels Lund Jensen er der flere faktorer, som har ændret sig siden den seneste analyse, og som kan få betydning for resultatet.
Et af de områder, der også kan få betydning for fremtidens kompetencebehov, kan være kunstig intelligens.
– Vi er ved at dykke ned i den forskningslitteratur, der efterhånden er ved at være omkring betydning af kunstig intelligens, fortæller Troels Lund Jensen og fortsætter:
Byggemarkedet er blevet sværere at læse: Stort brancheevent ser mod 2027
– Det er ikke noget, vi kan måle særlig tydeligt i data endnu, men det er noget forskning, der kigger på, hvilke opgaver der bliver understøttet af kunstig intelligens.
Derfor er AI et af de parametre, som vil indgå i arbejdet med den kommende fremskrivning.
Også mængden af udenlandsk arbejdskraft har ændret sig betydeligt siden 2021:
Vil skære ventetiden på byggesager med op mod 70 %
– Omfanget af udenlandsk arbejdskraft, som jo er stedet meget markant også i de seneste 4-5 år, som godt kan rykke lidt på nogle af balancerne og trække lidt forskellige retninger i virkeligheden, siger Troels Lund Jensen.
Ifølge tal fra Danske Byggefag er der siden 2020 kommet næsten 23.000 nye fuldtidsbeskæftigede til i bygge- og anlægsbranchen, hvor hele 59 % er udenlandske.
Det betyder, at mere end halvdelen af de nye medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen de seneste fire år er udenlandske.
Udviklingen er fortsat den samme
Selvom prognosen er baseret på forudsætninger fra 2021, står Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fortsat på mål for analysens overordnede konklusioner.
Ifølge Troels Lund Jensen peger de grundlæggende tendenser stadig i samme retning.
– Jeg vil sige, at vi står på mål for det, vi har sagt, og at analysen fortsat fortæller noget vigtigt. Samtidig vil jeg sige, at de store linjer er de samme, som de var for fem år siden, når det gælder udbuddet af faglært arbejdskraft, siger han og fortsætter:
Nye tal: Manglende arbejdskraft er ikke byggeriet største akilleshæl
– Der er mange faglærte, som nærmer sig pensionsalderen. Samtidig er det en alt for lille andel af de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Den udvikling er den samme, som den hele tiden har været.
Han forventer derfor ikke, at de kommende tal vil vise en markant ændring i efterspørgslen på faglært arbejdskraft.
– Så jeg mener godt, at man stadig kan snakke om, at der er et stort behov for faglærte arbejdskraft, siger chefanalytikeren.
