Byggeriet taler i stigende grad om AI og de muligheder, teknologien kan skabe for planlægning, kvalitet og styring af projekter. Men vi overser en ret afgørende forudsætning:
Vi skal have fundamentet på plads og forsætte med at skabe rammerne for bedre data.
For AI i byggeriet handler i sidste ende ikke om teknologien, men om at skabe brugbar data om kerneopgaven. Og den data bliver skabt hver eneste dag som interaktioner på byggepladserne i form kommunikation, kvalitetssikring og løbende dokumentation.
700.000 byggeprojekter: AI finder de mest relevante for hele branchen
Udfordringen, eller muligheden om man vil, for entreprenører ligger i systematisk at skabe ensartet brugbare data på tværs af løbende 60+ projekter. Problematikken er, at vi ikke bruger den, og at vi ikke har en snorlige og ensartet tilgang til, hvordan vi gemmer, sorterer og navngiver den.
Bruger ofte ikke det, vi allerede har
I dag bliver der i langt større grad kommunikeret digitalt mellem forskellige parter og taget enorme mængder billeder til dokumentation på byggepladserne. Meget af det ender dog som arkivmateriale, hvor det går i glemmebogen.
Noget, der bliver gemt i tilfælde af en tvist, men det indgår sjældent aktivt i den daglige styring af projekterne.
ABB: AI-optimering kan hente energibesparelser på over 25 %
Det er i sig selv ikke forkert. Men det er en begrænsning, hvis det er det eneste, vi bruger det til. For så bliver digitalisering reduceret til rygdækning, og så er det svært at tage snakken om AI alvorligt.
Hvis vi vil tage AI seriøst i byggeriet, så starter det ikke med nye systemer, men med den måde, vi arbejder på i dag.
Kvalitetssikring og dokumentation er i sig selv ikke nyt. Det nye er, hvordan vi bruger det.
Byggebranchen er for dårlig til at håndtere data
Når dokumentationen bliver inddraget aktivt i den løbende planlægning og i dialogen om fremdrift, sker der noget ret enkelt. Den bliver bedre, mere ensartet og langt mere anvendelig.
Og det er nødvendigt, hvis data i sidste ende skal kunne bruges til meget mere end bare dokumentation.
Uden struktur kommer vi ikke videre
AI kan kun skabe den værdi, vi alle håber på, hvis datagrundlaget er til stede. Hvis dokumentationen er uensartet, spredt og primært gemt sporadisk, er der ikke nok substans at arbejde videre med.
BIM World: Uden de rette mennesker og processer er data værdiløse
Potentialet for AI i byggeriet kan først tage fart, når data bliver struktureret og brugt systematisk. Så kan vi begynde at bruge nye værktøjer til genkende mønstre, lære på tværs af projekter og i sidste ende hjælpe os med planlægge og styre projekter mere effektivt.
Det er her, det teknologiske kvantespring ligger.
Vi leder det forkerte sted
Jeg ser en udbredt tendens, hvor der konstant ledes efter nye værktøjer og systemer, der med et fingerknips gøre os mere effektive. Men det mener jeg er en fejlagtig tilgang.
Den største barriere for AI i byggeriet er ikke teknologien. Den helt rigtige app eller agent, som er lige på trapperne. Meget af det findes sådan set allerede nu.
Barrieren er, at mange stadig behandler dokumentation som noget, der ligger ved siden af driften, i stedet for som en integreret del af den.
Milliardprojekter: Landets største bygherrer går sammen om fælles digitale spilleregler
Hvis vi vil flytte byggeriet, kræver det ikke først og fremmest nye systemer. Det kræver, at vi bruger det, vi allerede gør, langt mere konsekvent og systematisk. Og vi træner os i at genkende mønstre i data.
Noget så banalt, som at vi bruger et ensartet sprog, når vi navngiver filer digitalt efter samme struktur, vil på den lange bane have markant betydning for, hvor stor gavn branchen kan få af AI.
Det rigtige sted at starte i byggeriets jagt efter en gamechanger indenfor AI er derfor at få styr på Dropbox’en med dokumentation. Sørg for at alle billeder er sorteret, få navngivet filerne systematisk, så det er nemt at afkode for en computer.
