Da den kinesiske ejendomsgigant Evergrande i 2021 kom i alvorlige økonomiske problemer, blev det et symbol på begyndelsen på en dyb krise i landets enorme ejendomssektor.
Boligbyggeriet bremsede op, og efterspørgslen efter blandt andet stål og andre produkter til byggeriet faldt. Produktionskapaciteten forsvandt imidlertid ikke med efterspørgslen.
Og det kan nu mærkes i Europa.
Prognose: Byggeriet går fra pauseår til vækst
Kinas andel af EU’s samlede import af byggematerialer bundede i juli 2021 på 2,2 %, og siden er den steget hver eneste måned og nåede i juni 2026 4,5 %.
Målt i mængder er importen næsten fordoblet fra 5,6 til 10,6 mio. ton om året, hvilket er det højeste niveau siden 2009.
– Det er opsigtsvækkende, hvor tydeligt vendepunktet i Europa falder sammen med krisen i kinesisk byggeri. Det peger på, at en del af den kapacitet, som hjemmemarkedet ikke længere kan opsuge, nu finder afsætning andre steder, siger Lasse Lundqvist, der er seniorøkonom i Prognosecenteret.
Priserne følger med ned
Samtidig er kinesiske varer blevet relativt billigere.
Forholdet mellem kinesiske priser pr. kilo og priserne hos andre leverandører toppede i december 2021 og er siden faldet 32 %. I 43 af 48 undersøgte varegrupper er den kinesiske pris faldet relativt til konkurrenternes efter 2021.
– For europæiske producenter er det en ubehagelig kombination. De møder ikke bare flere kinesiske varer, men varer, der samtidig bliver mere konkurrencedygtige på pris. Det lægger et pres på både priser og indtjening, forklarer Lasse Lundqvist.
Befolkningsvækst forklarer store forskelle i boligbyggeriet
Presset er størst på produkter med relativt høj værdi i forhold til vægten. Kina står eksempelvis for 58 % af EU’s import udefra af belysningsarmaturer og 56 % af transformere og invertere.
Men også tungere produkter rykker. Kinas andel af importen udefra af stål-halvfabrikata er på seks år steget fra 0,8 til 17,5 %, mens andelen for entreprenørmaskiner er steget fra 11 til 34 %.
Massiv statsstøtte til kinesisk stål
Samlet står Kina nu for 25,5 % af EU’s import udefra inden for de undersøgte byggematerialer og tekniske installationer. Det er dobbelt så meget som Tyrkiet, der er nummer to.
Samtidig dokumenterer OECD en markant statsstøtte til den kinesiske stålindustri. I 2024 modtog den typiske kinesiske stålvirksomhed 15 gange mere i subsidier i forhold til sine aktiver end medianen blandt producenter andre steder.
Byggeriet risikerer at blive for koldt, ikke for varmt
– Det er her, statsstøtten bliver afgørende. I et normalt marked vil faldende efterspørgsel føre til, at produktionen bliver tilpasset. Hvis støtte er med til at holde kapaciteten oppe, bliver overproduktionen i stedet et problem for konkurrenterne på verdensmarkedet, siger Lasse Lundqvist.
EU har reageret ved fra 1. juli at skærpe beskyttelsen af det europæiske stålmarked med mindre toldfri kvoter og højere told uden for kvoterne.
Vinder også markedsandele i Danmark
Udviklingen kan også ses i Danmark, hvor Kinas andel af den danske byggematerialeimport bundede i juli 2021 på 1,6 % af mængden og siden er steget til 2,9 %.
Den direkte import fra Kina har ganske vist ligget nogenlunde fladt omkring 160.000 ton, mens den samlede danske import er faldet 27 %. Resultatet er imidlertid, at kinesiske varer har taget en større del af markedet.
Samtidig kan den kinesiske andel reelt være højere. Seks ud af ti danske importkroner kommer fra andre EU-lande, hvor importen som udgangspunkt registreres efter afsendelsesland og ikke varens oprindelsesland.
Byggemarkedet er blevet sværere at læse: Stort brancheevent ser mod 2027
Kinesiske varer, der eksempelvis kommer til Danmark via Nederlandene eller Tyskland, vil derfor ikke nødvendigvis fremgå som kinesiske i den officielle importstatistik.
– Kina har også taget markedsandele i Danmark, selv om aktiviteten og den samlede import er faldet. Og den reelle kinesiske andel kan være højere, fordi en del af varerne kommer hertil via andre EU-lande. Det gør det kinesiske aftryk på det danske marked større, end den direkte import umiddelbart viser, siger Lasse Lundqvist.
