Donald Trump, Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen har sat deres underskrifter på en aftale, der kan få stor betydning for Grønland, Kongeriget og sikkerheden i Arktis.
Hvor stor betydningen bliver for bygge- og anlægsbranchen, ved vi endnu ikke. Men aftalen åbner blandt andet for modernisering og udvidelse af aktiviteterne på Pituffik Space Base og nye forsvarsområder ved Narsarsuaq og Mestersvig.
Nu træder byggeriet i Grønland ind i en helt ny tidsalder
Det vil skabe behov for blandt andet byggeri, anlæg og vedligeholdelse, og dermed bør aftalen også have byggebranchens opmærksomhed.
Årtiers efterslæb
Danmark har gennem årtier investeret for lidt i den sikkerhed og infrastruktur i Arktis, som Kongeriget har haft ansvar for.
På Dagens Byggeri har vi gennem en årrække fulgt bygge- og anlægsudviklingen i Grønland og resten af Nordatlanten, blandt andet gennem magasinet Nordatlanten. Behovet for investeringer i infrastruktur, byggeri og forsyning er altså ikke nyt, og den sikkerhedspolitiske udvikling har nu føjet endnu en dimension til, hvilket kan accelerere aktiviteten.
Krig og kriser stiller nye krav til bygherrer
Samtidig lægger aftalen vægt på lokal forankring og på, at grønlandske virksomheder i videst muligt omfang skal tildeles kontrakter ved forsvarsområderne. Muligheden for danske virksomheder består derfor ikke i, at opgaver automatisk lander i Danmark, men blandt andet i kompetencer, kapacitet og samarbejde med grønlandske virksomheder.
Dansk Industri peger tilsvarende på mulighederne for investeringer i blandt andet veje, lufthavne, havne og kritisk infrastruktur samt samarbejdet mellem grønlandske og danske virksomheder som en vej til arbejdspladser og økonomisk udvikling. Det er værd at hæfte sig ved.
Politik og forretning
For Donald Trump er mildest talt ikke populær i Danmark. Kort før præsidentvalget i 2024 viste en Voxmeter-måling, at blot 7,8 % af danske vælgere ville have stemt på ham, hvis de havde haft muligheden. 83,5 % foretrak Kamala Harris.
Men her må virksomheder kunne skelne mellem politik og forretning.
Byggeriet træder i karakter for landets sikkerhed
Samfundet og dele af erhvervslivet er blevet stadig mere politiseret og polariseret, og netop derfor er det vigtigt, at virksomhedsledere kan adskille deres personlige politiske holdninger fra de beslutninger, de træffer på virksomhedens vegne.
God virksomhedsledelse handler om at vurdere muligheder og risici nøgternt ift. blandt andet økonomi, kompetencer, leverancesikkerhed, omdømme og langsigtede interesser. I dette tilfælde handler det også om respekt for grønlandske interesser og samarbejde med det grønlandske erhvervsliv – og ikke hvorvidt man bryder sig om den amerikanske administration.
Klar, når mulighederne kommer
Hvis aftalen fører til investeringer i bygninger, anlæg, havne, forsyning og anden infrastruktur, bør danske virksomheder være åbne for at bidrage, hvor de har relevante kompetencer.
Det kan skabe arbejde og økonomisk aktivitet, styrke den enkelte virksomhed, og det kan bidrage til den infrastruktur og kapacitet, der skal understøtte sikkerheden i Kongeriget.
Byggevirksomheder øger bidraget til landets sikkerhed og samfundets robusthed
Fremtiden må vise, hvor omfattende det bliver, og en underskrevet aftale i New York er ikke det samme som konkrete byggeprojekter i Grønland. Meget skal besluttes, finansieres, projekteres og udbydes.
Men byggebranchens tilgang bør allerede nu være klar, og personlige politiske holdninger må ikke stå i vejen for ansvarlig virksomhedsledelse.
