Energinet skuffer: Virksomheder må vente på elnettet

Energinet åbner nu for tilslutning af en række virksomheder, men kapaciteten er fortsat begrænset, og ikke alle ansøgere får grønt lys.
- Det er godt, at vi nu endelig kan begynde at give kunderne svar. Men det er ikke tilfredsstillende, at ikke alle kan få den kapacitet, de efterspørger, siger Søren Dupont Kristensen, konstitueret administrerende direktør i Energinet. Foto: Getty Images.

Energinet giver nu kunderne svar på, om de kan tilkobles transmissionsnettet.

For nogle ansøgere vil det betyde, at deres plan om at blive tilsluttet elnettet nu endelig kan blive en realitet.

Det gælder for eksempel ansøgning til husholdninger, mindre virksomheder og samfundskritiske funktioner.

Lidt mere vanskeligt ser det ud for tung transport, varme, industri, biogas, CO₂-fangst og Power-to-X, men stadigvæk overvejende positivt.

Læs også

Folketinget vedtager akutplan for elnettet: Situationen er ”dybt alvorlig”

Det vil sige kategori 1 og 2 ifølge den nye akutplan for elnettet, som blev præsenteret i oktober, hvor Energinet fik mulighed for at prioritere mellem ansøgerne.  

Slemmest ser det ud for de to sidste kategorier, der råder over energianlæg som batteriparker og datacentre.

Her ser det ”meget vanskelig ud” ifølge Energinet.

– Det er godt, at vi nu endelig kan begynde at give kunderne svar. Men det er ikke tilfredsstillende, at ikke alle kan få den kapacitet, de efterspørger. Det tager vi meget alvorligt, siger Søren Dupont Kristensen, konstitueret administrerende direktør i Energinet.

Store geografiske forskelle

Kunderne i kategori 1 og 2, som får positive svar på deres ansøgninger, vil som udgangspunkt få fuld netadgang, ifølge Energinet.

Når disse kunder er tilkoblet, vil det fordoble det elforbrug og elproduktion, der i dag er tilsluttet.

Læs også

Energinet åbner døren halvt: Flere hundrede ansøger får nu svar

Men selv for ansøgerne, der får grønt lys, kan der være udfordringer.  

Det skyldes et behov for at udbygge såkaldte skilleflader forskellige steder i landet, som lige nu kan bremse tilslutningen til elnettet lokalt.

– Vi arbejder tæt sammen med netselskaberne, og vi forventer, at vi løbende over det næste halve år kan give afklaring på, hvornår skillefladerne bliver klar, og hvornår kunder kan tilsluttes, der hvor der i dag er begrænsninger, siger Søren Dupont Kristensen. 

Desuden er der store udfordringer med at få ny elproduktion i visse områder af landet til for eksempel vindmøller og solceller.

– Der er områder, hvor nye anlæg kan få plads, men også mange produktionsdominerede områder, hvor transmissionsnettet er presset og begrænser nye tilslutninger. Der er brug for mere grøn elproduktion, men det er desværre ikke alle steder kapacitet i eltransmissionsnettet,” siger Søren Dupont Kristensen

Mållinjen er ikke i syne

Helt slemt ser det altså ud for ansøgere til datacentre og energianlæg i de to sidste kategorier.

For disse ansøgere er der i dag tilsluttet eller indgået aftale med batteriprojekter på cirka 1 GW og datacentre på cirka 2 GW.

Læs også

Akutplanen for elnettet møder skarp kritik fra branchen

Men for nye projekter vender Energinet for nuværende pilen nedad, indtil de har fundet nye løsninger.

– Vi har ikke løsningen klar i dag, men vi prioriterer arbejdet højt, siger Søren Dupont Kristensen. 

Han mener, at batterier eller vil blive en vigtig del af elsystemet i fremtiden, derfor skal der arbejdes hårdt på at finde løsninger.

Relateret indhold