Flere grelle sager om håndtering af den sundhedsskadelig asbest får nu Region Hovedstaden til at handle.
Sammen med Byggefagenes Samvirke og Arbejdstilsynet har de underskrevet en aftale om at styrke håndteringen af asbest.
Ifølge dem har der indtil nu været store udsving i håndteringen fra projekt til projekt.
De søsætter konkret en ny model, der både skal gøre klart, at der skal screenes mere og bedre, og at projektlederne skal være uddannet til at håndtere asbest.
Danske Byggefag med opråb: Gør ikke asbest til et gør-det-selv-projekt
– Med den nye aftale kommer vi til fast at lave miljøscreeninger, uddanne alle projektledere og insistere på dialog og en tydelig ansvarsfordeling mellem os som bygherre og de entreprenører, vi samarbejder med, siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj, og tilføjer:
– Med andre ord skruer vi op for kvalitet, systematik og kommunikation, og det gør vi for at sikre, at renoveringer og ombygninger foregår trygt og sikkert på alle vores hospitaler og øvrige matrikler.
Region Hovedstaden håber at udbrede samarbejdet, når de i 2027 lægges sammen til Region Østdanmark.
Skal inspirere resten af branchen
Region Hovedstaden udfører hvert år godt 500 renoverings- og anlægsprojekter på regionens mere end 2 mio. kvadratmeter.
Flere af disse udføres i bygninger opført på et tidspunkt, hvor asbest, PCB og andre miljøproblematiske stoffer var en almindelig og udbredt del af byggeriet. Det giver ofte udfordring med at håndtere asbest og andre miljøskadelige stoffer.
De nævner for eksempel Rigshospitalet, Herlev- og Hvidovre Hospital som eksempler, hvor der har været udfordringer.
DI og 3F foreslår asbest-fradrag til boligejere: Koster 180 millioner årligt
– Region Hovedstadens initiativ er et vigtigt skridt i den rigtige retning, og forhåbentlig kan den nye aftale tjene som inspiration for resten af branchen, formanden for Arbejdsmiljøudvalget i Byggefagenes Samvirke, Christian Ingebrekt.
Fremover skal der forelægge et fuldt overblik, inden arbejdet igangsættes, og der skal reageres og handles i overensstemmelse med de gældende krav og retningslinjer, hvis asbest eller andre farlige stoffer alligevel dukker op undervejs.
– Der er stadig alt for mange bygningsarbejdere, der udsættes for asbest, og derfor glæder det mig, at Danmarks snart største bygherre åbner for konstruktive løsninger i tæt samarbejde med fagbevægelsen. Den nye aftale kan være med til at give medarbejderne i byggeriet mere tryghed og sundhed i deres arbejdsliv, Christian Ingebekt.
