I den grønne omstillings navn bliver træ et stadig mere anvendt materiale i det danske byggeri. Blandt andet vidner en lang række spændende og visuelt interessante facadeprojekter om, at man i stadig højere grad får øjnene op for de kvaliteter, træ rummer. Nogle vil måske være bekymret for træs holdbarhed sammenlignet med f.eks. mursten eller beton, men hvad mange måske ikke tænker over er, at det ikke kun er muligt at forlænge træs levetid gennem forskellige former for behandling.
Det er faktisk også muligt at forlænge træs levetid gennem det, der kaldes for konstruktiv beskyttelse. Det er ikke et udtryk, man møder i hverdagen, men det er et udtryk, der er ganske kendt i arkitektkredse, og det er en metode, som arkitekt Peter Kjær tog i anvendelse, da han fik opgaven med at designe de almene boliger Køge Nord Skovby. Her valgte bygherren FSB (Foreningen Socialt Boligbyggeri) nemlig at beklæde de i alt 21 boliger med træ.
Træ er en helt central aktør
Hidtil har man primært beskæftiget sig med traditionelt etagebyggeri, men en af de klare intentioner med dette projekt har været at skabe et byggeri med lavest muligt klimaaftryk. Derfor spiller træ en væsentlig rolle både indvendigt i lofter og trapper samt udvendigt hvor hele klimaskærmen fremstår i træ. Den er
leveret af Bergsten Timber og består af gran i høj kvalitet, som er grundmalet og topmalet med en let ru og uhøvlet forside.
– Træ indgår på en lang række områder i byggeriet. Blandt andet indgår træ ligeledes som en del af taget og etageadskillelserne, og derfor har det været helt naturligt at benytte træ til klimaskærmen, fortæller arkitekt Peter Kjær, der altså både har anvendt træ i den indvendige konstruktion og udvendigt, hvor det som klimaskærm spiller en helt central rolle for at sænke klimaaftrykket mest muligt. Noget man har været i tæt dialog med bygherren om.
Konstruktiv beskyttelse i fokus
Det er imidlertid ikke kun i forbindelse med selve opførelsen, at klimaftrykket har været i fokus. Det er det også i forbindelse med vedligeholdelsen, og en af tankerne er, at klimaskærmen over tid skal males mindst muligt. Det er netop i forbindelse med den ambition, at tanken om konstruktiv beskyttelse kommer i spil. Blandt andet er der lagt vægt på at skabe en driftssikker løsning med høj sokkel, store tagudhæng en detaljering med spring i facaden, som sikrer en naturlig vandafledning.
– Den høje sokkel er med til at mindske risikoen for indtrængning af fugt, og et stort tagudhæng er med til at give en god beskyttelse af facaden. På den måde ledes vandet væk, og inspirationen til dette tiltag har vi primært taget fra den svenske byggetradition, siger Peter Kiær, idet han føjer til, at der ligeledes er monteret en række drypnæser, som også har til hensigt at lede vandet væk på den mest effektive måde.
Inspiration til andre byggerier
Køge Nord Skovby blev vundet i en åben projekt- og grundkøbskonkurrence udskrevet af Køge Kommune. Målet har været fleksibilitet i rumindretningen med mulighed for at få plads til mange
værelser på et beskedent areal. Arkitektens håb er, at boligindretning og adgang til fælleslokaler bidrager til, at beboerne vil bo på færre kvadratmeter pr. person, hvilket sikrer et lavere klimaaftryk.
Projektleder Lotte Vestergaard fra FSB forklarer, at et lavt klimaaftryk har været i fokus lige fra projektets start og, at samarbejdet med arkitekt Peter Kiær har understøttet dette. Projekt giver mod på at byde ind på andre lignende projekter med træfacader, hvis mulighed for andre barmarksprojekter skulle byde sig.
Køge Nord Skovby ligger på et tidligere markområde på kanten af en fredskov, og den vilde natur får lov til at brede sig ind på grunden omkring klyngerne. Samarbejdspartnere i projektet har ud over Peter Kiær Arkitekter været landskabsarkitektfirmaet STED – By og Landskab, ingeniørfirmaet Holst Engineering, det rådgivende ingeniørfirma Ekolab, Gade & Mortensen Akustik, mens Jorton har været totalentreprenør.
Håndværksmæssige traditioner
Den øverste del af facaden er beklædt med lodrette brædder efter 1-på-2 princippet, mens den nederste del af facaden er beklædt med vandrette brædder som klinkbeklædning. Det nederste bræt er et såkaldt offerbræt, der er nemt at skifte, hvis der på et tidspunkt alligevel skulle blive problemer med fugt i sokkelhøjde. Ifølge Peter Kiær har man taget en række gode håndværksmæssige traditioner i brug med henblik på at skabe et sundt og godt byggeri.
Som nævnt er det Bergsten Timber, der har leveret træet til klimaskærmen, og det er sket gennem Elling Tømmerhandel i Nordjylland. Dernæst har brædderne været en tur forbi en træelementfabrik, hvor de er blevet gjort klar til montering. En række samarbejdspartnere har været involveret i projektet, og da der er tale om et byggeri, hvor træ spiller en så væsentlig rolle, har en af partnerne været DBI – Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut.
Arkitekten håber på ny byggeskik
Hos Peter Kiær Arkitekter har man en klar holdning til det at anvende mere træ i byggeriet. Træ er ikke et nyt og uprøvet materiale, men ifølge Peter Kiær skal man tænke sig om, når man anvender det – særligt hvis man skal bygge i højden. Fremtidens træbyggeri skal ikke efterligne nutidens betonelementbyggeri med flade tage uden udhæng og skalmure uden fremspring. Vi skal lære af vores forfædre, som vidste hvordan man bygger holdbare huse af træ, mener han.
– En ny byggeskik baseret på træ vil forhåbentlig give os en ny arkitektur, hvor man kan aflæse husenes bærende konstruktion og hvor facadernes udformning og relief hænger sammen med den omtanke, man naturligt har, når man opfører træbyggeri. I forbindelse med tæt, lavt byggeri er det oplagt at anvende træ. Der bygges 4-5.000 enfamiliehuse om året i Danmark, og langt størsteparten har en alt for stor klimabelastning ved opførelsen, slutter Peter Kiær.
