Den netop offentliggjorte årsrapport for C.F. Møller-koncernen, som omfatter Danmark, Norge, Sverige og Tyskland, viser et samlet overskud før skat i 2025 på 50 mio. kroner mod 3 mio. i 2024.
En væsentlig del af årets resultat skyldes en betydelig vækst i indtjeningen i alle koncernens geografier og segmenter på trods af en vis fortsat økonomisk afmatning på hjemmemarkederne.
Markant udskiftning i direktionen hos C.F. Møller Architects
Fra C.F. Møller lyder, at boligmarkedet fortsat ligger på et lavt aktivitetsniveau på tværs af alle markeder, men at virksomheden generelt har oplevet en betragtelig vækst i efterspørgslen inden for sundhed, uddannelse, plejecentre, domicilbyggeri og byudvikling.
Samtidig er der fremgang i energi-, forsvars- og industrisektoren.
Positive forventninger til 2026
Derudover er en længerevarende voldgiftssag blevet afsluttet i regnskabsåret, hvilket også har påvirket resultatet før af- og nedskrivninger (EBITDA) positivt med 15 mio. kroner, mens resultatet før skat er påvirket positivt med 28 mio. kroner.
I 2025 var nettoomsætningen 371 mio. kroner mod 274 mio. kroner i 2024.
Sweco Danmark fastholder høj indtjening – og ændrer i ledelsen
– Resultatet for 2025 skaber positive forventninger til 2026 med afsæt i en styrkelse på vores hjemmemarkeder og eksisterende ekspertiser inden for bl.a. forskning, sundhed, undervisning og domiciler samt voksende ekspertiser inden for transformation og renovering, forsvar og sikkerhed samt byudvikling, bæredygtighedsydelser og strategisk rådgivning, siger CEO Lone Bendorff, C.F. Møller Architects.
