Totalrådgivere fundet til renovering af to skoler i Sønderborg

Kommunen har godkendt 250 millioner kroner til renovering og modernisering af skoler i budgetforhandlinger.
Valget af totalrådgivere betyder, at arbejdet nu går videre med projekteringen af begge moderniseringer. Der forventes byggeopstart på begge projekter primo 2028 på Alssund-Skole, som ses på billedet, og Gråsten Skole. Foto: Sønderborg Kommune.

Alssund-Skole og Gråsten Skole i Sønderborg Kommune skal begge renoveres og moderniseres.

Til at udføre toltalrådgiverrollen peger kommunen nu på:

Arkitektfirmaet Rum som totalrådigiver med Urbanlab og Niras på Alssund-Skole.

Erik Arkitekter som totalrådgiver og Vita Ingeniører som underrådgivere på Gråsten Skole.  

Næste skridt bliver projekteringen af de to projekter, oplyser kommunen. Herefter forventes udbud og licitation for begge projekter i slutningen af 2027.

Læs også

Ny folkeskole i Nordhavn: 18.000 indvendige m2 på tegnebrættet

– Vi har store ambitioner for vores folkeskoler i Sønderborg Kommune, siger Jesper Smaling, formand for Børn-, Skole- og Familieudvalget.

– Senest er der i budgetaftalen afsat ekstra 250 mio. kr. til moderniseringer og renoveringer af skoler, så vi over 15 år i alt afsætter 750 mio. kr. til Skolernes Årti.

Moderniseringerne er en del af Sønderborg Kommunes Skolernes Årti – Fremtidens Skole, hvor Byrådet har sat gang i et større løft af kommunens folkeskoler.

To skoler, to forskellige byggeplaner

Målet med renoveringen og moderniseringen er at udvikle moderne og attraktive fysiske rammer, hvor kommunens børn og unge kan lære, lege og trives.

Men det to forskellige skoler, med forskellige udgangspunkter og profiler. Det skal moderniseringsplanerne også afspejle.

Læs også

Sønderborg holder fast i vild ambition: 2.500 boliger på tre år

– På Alssund-Skolen skal sport og bevægelse kunne mærkes endnu tydeligere i læringsmiljøerne, mens vi på Gråsten Skole arbejder med at skabe en mere åben og imødekommende skole med en stærkere forbindelse til lokalsamfundet, siger Susanne Blegvad Posselt, næstformand for Børn-, Skole- og Familieudvalget.

Alssund-Skolen har godt 10.000 m2, der skal renoveres og omdisponeres, så de eksisterende bygninger kan rumme nye pædagogiske behov uden at øge bygningsarealet.

Planerne omfatter blandt andet en ny hovedindgang, et centralt skolebibliotek, en ombygget multisal og bedre sammenhæng mellem indskoling, mellemtrin og udskoling.

På Gråsten Skole lægger moderniseringsplanerne blandt andet op til et nyt, åbent og imødekommende ankomstområde og en ny mellemtrinsfløj mellem hovedfløjen og vestfløjen.

De øvrige bygninger skal moderniseres med afsæt i både de bygningsmæssige behov og de pædagogiske intentioner.

Relateret indhold