Nu kan du tale til dit CTS-anlæg

Ny teknologi gør det muligt for kun én enkelt tekniker at foretage idriftsættelse og servicering af Trend CTS-anlæg via stemmestyring.
Nu kan indregulering af CTS-anlæg for første gang foretages med stemmestyring.
Nu kan indregulering af CTS-anlæg for første gang foretages med stemmestyring.

Som den første leverandør af CTS-anlæg lancerer Trend Control Systems nu et commissioning værktøj, hvor alle væsentlige funktioner er stemmestyret. Værktøjet hedder IQSET 7.0 Voice Commissioning og er en integreret del af den nyeste version af Trends roste programmeringsværktøj SET 7.0.

Værktøjet gør det muligt for blot en enkelt tekniker at gennemføre idriftsættelsen af selv store, avancerede Trend CTS-anlæg. Tidligere var det nødvendigt at idriftsættelsen blev varetaget af to teknikere – en til at tjekke komponenter som sensorer, følere og motorventiler mv., og en til at foretage de justeringer på computeren, som kollegaen meldte ind.

Med IQSET 7.0 Voice Commissioning er det muligt for teknikeren at kommunikere trådløst med computeren via et headset.

Training Manager Lars Børresen Trend

Taler direkte til computeren

– Med IQSET 7.0 Voice Commissioning er det muligt for teknikeren at kommunikere trådløst med computeren via et headset. I praksis fungerer det således, at teknikeren kan opholde sig et andet sted i bygningen, for eksempel ved en motorventil, der skal kontrolleres. Han indtaler en justering via headsettet til computeren. Computeren foretager automatisk justeringen af motorventilen, og teknikeren kan med det samme kontrollere, at motorventilen reagerer som ønsket. Det er både effektivt og giver større sikkerhed for funktionalitet, siger Training Manager Lars Børresen fra Trend.

Teknikken betyder, at processerne omkring selve idriftsættelsen af CTS-anlægget effektiviseres betydeligt, og at der er langt større sikkerhed for anlæggets funktionalitet. Der er kun behov for en tekniker til at udføre arbejdet, og den samlede tid, der skal afses til processen, nedsættes væsentligt.

I tråd med Trends filosofi om 100 procent bagudkompatibilitet, kan IQSET 7.0 Voice Commissioning også anvendes i forbindelse med service og udvidelse på eksisterende anlæg.

Alt rapporteres i et regneark

Ud over at gøre idriftsættelsen mere rationel og effektiv sikrer en unik funktion i IQSET 7.0 Voice Commissioning at alt, hvad teknikeren kommunikerer vil computeren via stemmestyringen, automatisk registreres i et regneark.

Funktionen sikrer en endnu bedre dokumentation for såvel bygherre som entreprenør og er en vigtig del af anlæggets kvalitetssikringen. Rapporten kan naturligvis eksporteres, så den kan indgå som en del af afleveringsforretningen.

– IQSET 7.0 Voice Commissioning er et vigtigt element i vores bestræbelser på at levere gennemtænkte CTS-anlæg på brugernes præmisser. Vi har mere end 30 års erfaring på det Nordiske CTS-marked, og med installationer i over 1.000.000 bygninger rundt om i verden, har vi den viden, erfaring og teknologi, der skal til for at sikre, at vores løsninger har den bedst mulige totaløkonomi og leverer størst mulige energibesparelser og bedst muligt indeklima i bygningerne mange år frem, siger Michael Rosleff, der er Nordic Region Sales Director hos Trend Control Systems.

Trend har udarbejdet denne demo video, der på udmærket vis forklarer, hvordan systemet fungerer i praksis.

Relateret indhold