LED-satsning med store besparelser

Styr Energien' inspirerede Krøll Cranes A/S til energitjek, hvilket gav store energibesparelser og tilhørende reduktion i CO2-udledning.
Virksomhederne tager godt imod 'Styr Energien'-kampagnen, der skal nedbringe forbrug og CO2-reduktion. Foto: Colourbox.
Virksomhederne tager godt imod 'Styr Energien'-kampagnen, der skal nedbringe forbrug og CO2-reduktion. Foto: Colourbox.

Kranspecialist virksomheden Krøll Cranes A/S fik i samarbejde med Allerød Kommune og energirådgiver en gennemgang, der fik konsekvenser for energiforbruget.

– Vi blev meget overraskede over, hvor i virksomheden forbruget lå, siger Henrik Nielsen, direktør Krøll Cranes A/S.

Det var faktisk noget af en aha-oplevelse, hvor lidt, der skal investeres, før det giver god mening for både pengepung og miljøet.

Direktør Henrik Nielsen Krøll Cranes

Energigennemgangen pegede på potentielle besparelser i produktionshallernes belysning, hvorfor man i 2012 udførte en total satsning på LED-belysning. 276 lysstofrør kunne udskiftes med LED-rør, som passede i de eksisterende amarturer, ligeledes blev 72 natrium-lamper erstattet af 48 LED-lamper, skriver GATE 21.

Besparelser at føle på

LED-satsningen medførte årlige besparelser på 78.000 kr., da energiforbruget og behovet for vedligeholdelse faldt. Antallet af lamper blev reduceret samtidig med, at pærerne gik fra 64 Watts til 23 Watts. Investeringen tjente sig selv hjem på to år og CO2 udledningen blev reduceret med 54,4 tons årligt svarende til 17,5 pct., fremgår det af GATE 21.

– Vi gennemførte et LED-projekt, som gav stor mening for os. Det var faktisk noget af en aha-oplevelse, hvor lidt, der skal investeres, før det giver god mening for både pengepung og miljøet, fortæller Henrik Nielsen.

Projektet har ligeledes medført en ansvarlig energianvendelse hos virksomhedens ansatte, der er blevet bedre til at slukke lyset, fremhæver Henrik Nielsen som afslutning.

LED har stort potentiale

Smedevirksomheden Chris Jensen A/S har ligeledes som følge af en energigennemgang fået mod på en LED-satsning. I deres produktionshaller har man investeret 100.000 kr. i en ny LED belysning, hvilket reducerer belysningens energiforbrug med 90 pct. Det svarer til 22.000 kWh årligt – en besparelse på 25.000 kr., skriver GATE 21.

– Vi gennemfører faktisk flere projekter med tilbagebetalingstider på omkring 4,5 år. Fordi der trods alt er så mange penge at spare, og fordi forbedringerne også har andre gavnlige effekter som for eksempel et bedre arbejdsmiljø, siger Esben Sørensen, økonomichef.

Relateret indhold