Per Aarsleff kunne for to dage siden præsentere en stor aftale om to landanlæg til prestigeprojektet Energiø Bornholm.
Ud af to ansøgere havde de den mest overbevisende ansøgning og fik tilbudt opgaven til en værdi på 3,7 mia. kr.
Men det er en voldsom budgetoverskridelse, ifølge DR.
Aarsleff indgår aftale om Energiø Bornholm til 3,7 milliarder kroner
Bygherren – Energinet – havde kun godt 2 mia. kr. i budgettet til at få lavet landanlæggene. Dermed er overskridelsen altså på 1,7 mia. kr. eller næsten en fordobling.
Det høster kritik af Klima-, Energi- og Forsyningsminister Samira Nawa.
– I den konkrete sag vil ministeriet kommunikere til Energinet, at selskabet målrettet skal arbejde for at nedbringe omkostningerne mest muligt samt have et fremadrettet fokus på effektiv budgettering i projektet, skriver ministeren til DR.
Verdens første energiø
Byggeriet af de to landanlæg i fokus skal bruges til at transportere den grønne vindmøllestrøm fra Bornholm til Tyskland og Høje Taastrup.
Der er tale om to anlæg, hvoraf den ene på Bornholm dækker et areal på 110 hektar og det andet i Høje Taastrup dækker 23 hektar.
Energiø Bornholm kan koste over 130 milliarder: ”Tyskland tager den store regning”
Svimlende store konstruktioner til det, der er blevet døbt verdens første energiø og var prissat til 140 mia. kr.
39 af de milliarder står den danske stat for – resten betaler den tyske.
Men det tyder altså på, at beløbet kan ende med at vokse sig større end forventet.
