Orbicon tager nyt domicil i brug

Rådgiveren udskifter lokaler i Ballerup og Rosklide med nyt DGNB-certificeret domicil i Høje Taastrup.
De sidste småting klargøres på det nye domicil, som Orbicon flytter til 26. juni. Foto: Orbicon.
De sidste småting klargøres på det nye domicil, som Orbicon flytter til 26. juni. Foto: Orbicon.

Orbicon er ifølge virksomheden selv vokset så meget, at kontorlokalerne i Ballerup og Roskilde er blevet for små til de mange ansatte.

Derfor har virksomheden bygget et nyt, bæredygtigt domicil i Høje Taastrup, som skal huse medarbejderne fra de to lokationer i ét samlet Hovedstadskontor på 7000 kvadratmeter.

Det vil gavne de projekter vi arbejder på, vores medarbejdere og vores arbejdskultur.

Adm. direktør Jesper Nybo Orbicon

Stærkere tværfaglighed

Beslutningen om et fælles kontor i stedet for to selvstændige udspringer af et ønske om at styrke det tværfaglige samarbejde. Ved at samle en bredere palette af fagligheder under samme tag, bliver det nemmere at bruge de forskellige kompetencer.

– Vi tror på, at ved at flytte de to kontorer under samme tag, i de mest optimale rammer, opstår der en ny synergi, når vi skaber ting sammen. Det vil gavne de projekter vi arbejder på, vores medarbejdere og vores arbejdskultur, siger administrerende direktør Jesper Nybo, Orbicon.

Der flytter omkring 300 medarbejdere ind i det nye domicil og fagligheden spænder bredt fra byggeri, miljø & klimatilpasning, infrastruktur til informatik.

Opført efter BR 2020

Visionen med det nye domicil er at skabe en fysisk ramme, der understøtter Orbicons værdier. Derfor er det nye domicil bygget efter BR 2020, og domicilet er bæredygtigt og fremtidssikret med solceller på taget, og udenomsarealer der kan håndtere regnvand.

– Byggeriet afspejler Orbicons vision og værdier – bæredygtighed er nemlig en grundsten i det arbejde vi udfører. På den måde er vi er med til at sikre fremtiden, siger Jesper Nybo.

Byggeriet er blevet præcertificeret til DGBN guld, og det forventes at blive endeligt certificeret medio 2017. Projektet er tegnet af arkitekterne Dissing+Weitling, MT Højgaard er entreprenører, og Orbicon er selv rådgivende ingeniører på projektet.

Flytningen sker sidst i juni.

300 medarbejdere får deres daglige gang i det nye domicil. Visualisering: DISSING+WEITLING.
300 medarbejdere får deres daglige gang i det nye domicil. Visualisering: DISSING+WEITLING.

Relateret indhold