Biblioteksplaner baner vej for nyt byggeri i Aarhus

Der skal formentlig etableres et etagebyggeri i forbindelse med en nytænkning af området omkring det gamle hovedbibliotek i Aarhus.
Sådan forestiller Aarhus Kommune sig, at det nye byggeri ved det gamle hovedbibliotek kan komme til at tage sig ud. Illustration fra ændringsforslaget til kommuneplanen.
Sådan forestiller Aarhus Kommune sig, at det nye byggeri ved det gamle hovedbibliotek kan komme til at tage sig ud. Illustration fra ændringsforslaget til kommuneplanen.

Til sommer flytter Aarhus Hovedbibliotek ind i det nye multimediehus Dokk1 på Aarhus Havn. Dermed bliver det muligt at anvende den bevaringsværdige Hovedbiblioteksbygning fra 1934 til andre formål, og Aarhus Kommune har nu udarbejdet et projektforslag til anvendelse og omdannelse af Hovedbiblioteksbygningen og det omkringliggende område på i alt 5.900 kvadratmeter.

Først og fremmest er det ønsket at flytte Naturhistorisk Museum ind i den gamle biblioteksbygning, der ligger i hjertet af Aarhus og i direkte forbindelse med Mølleparken og Aarhus Å. Samtidig påtænker kommunen at etablere boliger i bibliotekets baggård i form af et bygningsvolumen, som ifølge forslaget indeholder en parterreetage, hvorpå der rejser sig punkthusbebyggelse på op til 6 etager. Bebyggelsens opholds-/udearealer vil udover på terræn også blive etableret som tagterrasse og som store åbne altaner eller lignende.

– Med den store åbne Møllepark som “forhave” har området stort potentiale til at blive et værdifuldt nyt kvarter for byen.

Uddrag fra forslaget til ændring af kommuneplanen.

Den helt centrale placering Aarhus ud til Mølleparken og Aarhus Å gør byggeriet attraktivt, og kommunen ønsker med opførelsen blandt andet at bruge det som en del af et nyt bykvarter.

I alt lægger projektforslaget op til, at der etableres 100 boliger i området.

– Med den store åbne Møllepark som “forhave” har området stort potentiale til at blive et værdifuldt nyt kvarter for byen, anføres det således i forslaget til ændring af kommuneplanen.

Aarhus Kommune vil gentænke området omkring det gamle hovedbibliotek. Det kan føre til opførelsen af en ny seks-etagers bygning, der kommer til at ligge lige ud til park og å. Illustration fra ændringsforslaget til kommuneplanen.

Relateret indhold