Teknologisk: Den bæredygtige omstilling løser ikke sig selv – vi skal uddanne og opkvalificere bredt

Bæredygtighed bliver en gamechanger for alle i byggeriet. Fremtiden er for dem, der arbejder bæredygtigt, lyder det fra Teknologisk Instituts forretningschef for bæredygtighed.
Det er vigtigt, at byggebranchens aktører sætter sig ind i den værdikæde, der ligger både bagved og foran de materialer, de benytter. For at følge med er der brug for uddannelse og efteruddannelse af medarbejderne. Foto: Jonathan Weimar
Det er vigtigt, at byggebranchens aktører sætter sig ind i den værdikæde, der ligger både bagved og foran de materialer, de benytter. For at følge med er der brug for uddannelse og efteruddannelse af medarbejderne. Foto: Jonathan Weimar

20 % af bygge- og anlægsbranchen har droslet ned for bæredygtige tiltag, viser en analyse fra DI. Den faldende investeringslyst bekymrer Lise Lyngfelt Molander, forretningschef for bæredygtighed på Teknologisk Institut, da netop byggeriet kommer til at blive mødt med helt andre krav end før:

– Det bliver ‘license to operate’ – eller sagt med andre ord: arbejder du ikke med bæredygtighed, så eksisterer din virksomhed ikke længere. Der er flere EU-direktiver under behandling, som kommer til at udfordre branchen og hvis man vil være på forkant med dem – hvilket altid er både sjovest og mest givtigt at være – så er det nu, branchen skal rykke, siger Lise Lyngfelt Molander og kommer med en advarsel:

Læs også: Bygherreforeningen: Sådan bliver 2024

– Sidder man og venter til direktiverne er implementerede, så er man allerede langt bagefter konkurrenterne.

Ingen nem opgave

Hun peger på to områder, der skal mere fokus på, hvis byggebranche, som ikke er kendt for at være den, der er allerhurtigst til at omstille sig, skal gøre netop det: Omstille sig:

– Det ene er, at branchen skal til at forholde sig til hele sin værdikæde. Det gør man f.eks. ved at vide, hvor kommer materialerne vi bygger med fra? Hvilke lande udvinder jern? Hvor bliver det forarbejdet henne? Hvordan bliver det bortskaffet? Kan det genbruges og hvordan? Og i hele værdikæden skal man vide, hvordan har menneskerettighederne og arbejdstagerrettighederne det?

Forretningschef for bæredygtighed på Teknologisk Institut, Lise Lyngfelt Molander, håber, at 2024 bliver året, hvor hele branchen griber til handling og får opkvalificeret medarbejderne, så de får større viden om den komplekse grønne omstilling.
Forretningschef for bæredygtighed på Teknologisk Institut, Lise Lyngfelt Molander, håber, at 2024 bliver året, hvor hele branchen griber til handling og får opkvalificeret medarbejderne, så de får større viden om den komplekse grønne omstilling.

– Det andet, der skal fokus på er, at bæredygtighed er meget mere end klima. Branchen skal have styr på biodiversitet, forsuring og næringssaltsbelastning i det byggede miljø og det udenom, for det nytter ikke, at vi løser klimaudfordringerne samtidig med, at vi ødelægger biodiversiteten, siger Lise Lyngfelt Molander og tilføjer:

Læs også: Murermester på ny fagfestival: Grøn omstilling nu!

– Det her er ikke nogen nem opgave. Løsningen er både kompleks og omfattende og derfor skal branchen også erkende, at den ikke behøver at løse alting selv. Der skal tænkes på tværs af brancher og sektorer og vi skal samarbejde og lære af hinanden i langt større udstrækning end det vi gør i dag, siger Lise Lyngfelt Molander.

En hel kultur skal ændres

Netop viden og samarbejde er noget af det, som Teknologisk Institut har sat fokus på i en ny kursusrække, som Lise Lyngfelt Molander har været med til at udvikle.

– Der skal fokus på både hvad bæredygtighed er og på adfærden ude på pladsen, hvor der er en hel kultur, som skal ændres. Og så skal der mere viden ud om de materialer, vi bygger med. Hvordan vælger vi mere bæredygtige materialer, hvad skal vi undgå, være opmærksomme på osv., slutter Lise Lyngfelt Molander, som opfordrer alle virksomhedsledere til at sikre, at deres medarbejdere bliver opkvalificeret løbende – med særligt fokus på den bæredygtige omstilling.

Relateret indhold