Startup vil samle al materiale-data ét sted: “Business as usual ændrer sig nu”

Sammen med en forskergruppe har medstifter og CEO i Revalu Impact opbygget, hvad hun kalder "Europas største bibliotek over materialeemissioner". Flere danske aktører har støttet projektet, der bl.a. vil hjælpe flere biogene materialer frem i byggeriet.
I takt med at kravene til et mere klimavenligt byggeri skærpes - også uden for Danmarks grønser - vil Revalus stiftere Kika Brockstedt, Ernst von Stegmann (forrest) og Vamsi Akuarju udvikle platformen, så den også fungerer på tværs af hele Europa. Foto: Dennis Morton.
I takt med at kravene til et mere klimavenligt byggeri skærpes - også uden for Danmarks grønser - vil Revalus stiftere Kika Brockstedt, Ernst von Stegmann (forrest) og Vamsi Akuarju udvikle platformen, så den også fungerer på tværs af hele Europa. Foto: Dennis Morton.

Det byggede miljø står for min. 30 % af den samlede globale CO2-udledning. Et tal, mange aktører i bygge- og anlægsbranchen efterhånden er bekendt med, og som flere virksomheder arbejder på at bidrage til reduktionen af.

Én af dem er Revalu Impact – med deres materialeplatform Revalu.

– Vores mission er at nedbryde klimakompleksiteten og lade folk træffe mere datadrevne valg, fortæller Kika Brockstedt, medstifter og CEO.

Hun er uddannet inden for kunst og film og har arbejdet med brandudvikling af virksomheder og produkter. Hendes store interesse cirkulerer dog også om bæredygtighed, og hvordan begrebet kan gøres målbart og mere ‘handlingsorienteret’. Under corona dannede hun derfor en forskningsgruppe med flere eksperter inden for data og netop bæredygtighed.

Læs også: Investeringer i PropTech er mangedoblet – nu dannes start up-fond på 50 mio. kr.

Direktøren fortæller, at målet var at udvikle en datamodel, der kunne gøre det muligt at sammenligne ethvert produkt eller virksomhed og forbinde den til EU-taksonomi.

– Og sådan landede vi i byggesektoren, uddyber Kika Brockstedt sit svar på spørgsmålet.

Platformen er skabt sammen med Ernst von Stegmann og Vamsi Akuraju – førstnævnte har en doktorgrad i forretningsinformatik og arbejdet med kunstig intelligens og data i over 20 år inden for finanssektoren, mens sidstnævnte har en baggrund inden for klimastudier og ledet produktudviklingsteamet hos Plan A.

Siden starten i marts 2023 har det København-baseret Revalu-team været involveret i flere pilotprojekter i Europa. Bl.a. har virksomheden samarbejdet med DaeWha Kang Design i Storbritannien, hvor arkitekterne har analyseret alle materialer og påvirkninger af renoveringen af St. Andrew Holborn Church. Desuden har andre arkitekter og udviklere brugt platformen og bidraget med bygningselementer, heriblandt Cebra, Effekt, Nrep, Vandkunsten, Erik Arkitekter og KHR. Foto: Dennis Morton.
Siden starten i marts 2023 har det København-baseret Revalu-team været involveret i flere pilotprojekter i Europa. Bl.a. har virksomheden samarbejdet med DaeWha Kang Design i Storbritannien, hvor arkitekterne har analyseret alle materialer og påvirkninger af renoveringen af St. Andrew Holborn Church. Desuden har andre arkitekter og udviklere brugt platformen og bidraget med bygningselementer, heriblandt Cebra, Effekt, Nrep, Vandkunsten, Erik Arkitekter og KHR. Foto: Dennis Morton.

Gennemsigtighed og effektivisering

De seneste to år har de forsket i byggebranchen og interviewet over 500 personer på tværs af værdikæden, og ifølge Kika Brockstedt blev det her tydeligt, at branchen manglede materialedata for overhovedet at kunne forstå klimaaftrykket:

– Der er stadig mange virksomheder, der ikke ved, hvad de skærpede krav betyder for dem, og da ‘business as usual’ ændrer sig nu, er det en vanskelig overgang for mange. Det kræver mange tilpasninger, siger hun og fortsætter:

– Derfor har vi nu opbygget Europas største bibliotek over materialeemissioner med håbet om at inspirere til mere miljøbevidste beslutninger ved at gøre dataene mere enkle at forstå og bruge. Gennemsigtighed er det første skridt til at tackle klimaudfordringer, og nøglen er at øge bevidstheden og effektivisere uddannelse inden for klimaet.

Fodfæste til biogene materialer

Platformen, der samler over en million emissionsdata, har også til formål at hjælpe nye materialer med at vokse på markedet og skabe synlighed omkring brugen af biogene materialer såsom ålegræs, halm, hamp og visse typer træ.

Læs også: Realdania vil have mere tang på taget og ler på væggen

Kika Brockstedt fortæller, at Revalu ved hjælp af kunstig intelligens kan behandle data og integrere det i eksisterende arbejdsgange, herunder ESG-rapportering, og at denne hjælp kan spare op til 70 % af tiden brugt på at finde og sammenligne spredte datapunkter.

Læs også: Står foran gennembruddet: Kalk skal gøre lerbyggeri til en god forretning

– Vores platform skal synliggøre alternative materialer og give dem et stærkere fodfæste til at blive valgt af beslutningstagere i branchen. Håbet er, at arkitekter og udviklere med et datadrevet og gennemsigtigt bibliotek vil have ressourcerne til nemt at vurdere og lade sig inspirere af forskellige løsninger.

Og det er der behov for, understreger hun og refererer til den fortsatte reduktion af råstoffer og generelle ressourcemangel:

– Mange fravælger stadig at bygge med biobaserede materialer, men det er et mindset, der skal ændres, og vi bliver nødt til i større grad at tænke langsigtet – også selvom valget koster mere på den korte bane.

Relateret indhold