– Det er vigtigt med handletank frem for en tænketank, som kan risikere ikke at blive til mere end tanker, siger adm. direktør i Aarsleff-koncernen, Jesper Kristian Jacobsen.
Han er også forperson for Byggeriets Handletank for Bæredygtighed, der i dag på ‘Spor 10’ i Jernbanebyen i det sydlige København præsenterede 33 handlinger, der – ifølge handletanken – bl.a. vil kunne reducere branchens CO2-udledning med 88 % ift. niveauet i 1990.
Læs mere: Handletank: 33 handlinger kan reducere CO2-udledningen med 88 pct.
Over få måneder har handletanken engageret mere end 60 virksomheder og 130 branchefagfolk fra bygge- og anlægsbranchen, hvis inputs er forvaltet af 14 medlemmer og seks organisationer og videnscentre, som udgør handletankens styregruppe.
– Det har været nogle intensive måneder, men det er trods alt det nemme arbejde, der nu er gjort. Nu skal vi have anbefalingerne implementeret, for rapporten kommer i sig selv ikke til at gøre en forskel, siger Jesper Kristian Jacobsen.
Skal ikke marginalisere os selv
Anbefalingerne fokuserer på CO2-udledninger, cirkulær økonomi og biodiversitet, og Jesper Kristian Jacobsen påpeger, at førstnævnte er mere kendt grund end de to andre punkter:
– Cirkulær økonomi og biodiversitet er mindst lige så vigtigt, men på CO2 er vi længere fremme. Det vil man også kunne læse i anbefalingerne.
Heri lyder, at handletanken sigter mod, at branchen højest giver anledning til et globalt CO2-aftryk på 5,3 mio. tons CO2 i 2030. Hertil sigter anbefalingerne mod, at et nybyggeris gennemsnitlige CO2-aftryk i 2025 maksimalt er på 7,2 kg CO2/m2/år.
Direktør hos Rambøll, Ib Enevoldsen, forklarer, at hvis disse anbefalinger implementeres, forventes den gennemsnitlige klimapåvirkning for nybyggeri at være ca. 3,25 kg/CO2/m2/år i 2030 – svarende til en reduktion i den forventede klimapåvirkning med ca. 36 %:
– Det vil sige, at bygge- og anlægsbranchens andel af CO2-udledning reduceres mere end det generelle niveau, og at vi på to år og ni måneder vil hente, hvad vi i 2021 troede ville tage 5 år.
– Og så er vi opmærksomme på, at det er et moving target, som vil blive revideret og ikke fejret, men skabe bevægelse. Det er vigtigt, at vi ikke marginaliserer os selv ved at bringe forslag, der ikke kan implementeres, siger han.
Klar til flere regler
Inden for cirkulær økonomi lyder handletankens ambition “at reducere bygge- og anlægssektorens forbrug af jomfruelige ressourcer markant inden 2030.” Det skal bl.a. ske ved at reducere mængden af bygge- og nedrivningsaffald fra byggepladser, og så skal mængden af uforurenet affald i større grad genbruges og genanvendes. EU’s målsætning er, at minimum 90 % af dette affald skal kunne genbruges og genanvendes, og den udvikling ønsker handletanken at understøtte, fortæller arkitekt og partner i JJW Arkitekter og formand for Danske Arkitektvirksomheder, Katja Viltoft:
– Når det gælder vores ressourceforbrug, har vi ikke samme regelsæt og metoder som for CO2. Men globalt bruger bygge- og anlægssektoren 40 % af råmaterialerne. Så vi skal have rammer, og vi er klar til flere regler. Og så skal vi have mere forskning, for vi har brug for mere tværgående viden på området.
En stor synder med et stort ansvar
Inden for biodiversitet tilslutter handletanken sig ‘Nature Positive by 2030’, som betyder, at alle bygge- og anlægsprojekter senest i 2030 skal have et positivt nettobidrag til biodiversitet:
– Biodiversitet er minimum lige så vigtigt som CO2-udledning og cirkulær økonomi, men udfordringen er her, at vi ikke kender graden. Vi ved, at der er en udvikling i gang, og den er ikke god, siger Thomas Holluf Nielsen, adm. direktør hos Domea.dk, og henviser til, at 70 % af økosystemerne er degraderede:
– Vi er en stor synder med et stort ansvar, men deri ligger også et stort potentiale. Vi starter fra et umodent niveau og skal have udviklet værktøjer, så vi kan måle og arbejde med området, og derudfra skabe fundament for forståelse.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';