Pengeregn over arkitekturens fagfolk

November og december har været gode måneder for en lang række af de arkitekter og andre byggefagfolk, der har modtaget støtte fra Statens Kunstfond. Arkitektskolen Aarhus modtager alene 200.000 kr.
Blandt modtagerne af rejselegater er Jens Vium Skaarup og Amalie Vinther Zahle, der hver har modtaget knap 15.000 kr. til at undersøge bygning, byrum og byplaner i Schweiz. Her den kommende terminal i Zürichs lufthavn. Visualisering: BIG
Blandt modtagerne af rejselegater er Jens Vium Skaarup og Amalie Vinther Zahle, der hver har modtaget knap 15.000 kr. til at undersøge bygning, byrum og byplaner i Schweiz. Her den kommende terminal i Zürichs lufthavn. Visualisering: BIG

Statens Kunstfond, der uddeler arbejdslegater til projekter inden for bl.a. arkitektur, har uddelt støtte til mange projekter og studierejser i både november og december.

Blandt dem, der har fået tildelt støtte til projekter, er bl.a. Mikkel Andreas Thomassen, der har modtaget 100.000 kr. til projektet ‘Mod en ny byggeskik – fra det gravede til det groede’, mens Thomas Høyer har modtaget 74.250 kr. til et projekt ved navn ‘Kalkens kulturmiljø – Før, nu og i fremtiden’.

Arkitektvirksomheden Panum & Kappel får 150.000 kr. til projektet ‘The Sufficient Dwelling’, mens Ida Overgaard Carnera modtager 100.000 kr. til projektet ‘Københavns ukendte gulve’.

Non-profit organisationen Building Diversity og Arkitektskolen Aarhus er højdespringerne, der modtager hhv. 160.000 og 200.000 kr. til de to projekter ‘Hvem bygger vi for?’ og ‘The Ocean In Which We All Swim’.

Dertil er der givet en lang række rejselegater til studieture til f.eks. Norge, Japan, Schweiz, Rom, Island, Georgien, Tyskland, Grønland og Frankrig samt til udgivelser af bøger og podcasts om arkitektur.

Se alle modtagere her.

Relateret indhold