Kommunal indflytning i Gellerup i dag

Nu flytter de første medarbejdere ind i byens nye hus på Karen Blixens Boulevard.
De første af omkring 1000 kommunale medarbejdere tager i dag det nye byggeri i Gelelrup i brug. Pressefoto.
De første af omkring 1000 kommunale medarbejdere tager i dag det nye byggeri i Gelelrup i brug. Pressefoto.

– Vi har givet huset et navn, fordi det er tanken, at aarhusianerne skal bruge det og have masser af lejligheder til at besøge det. Lige som Dokk1 er blevet et offentligt mødested, så skal Blixens kunne det samme. Dokk1 signalerer, at huset ligger på havnen. Vi signalerer, at vi ligger på Karen Blixens Boulevard, siger Bente Sejersen, projektchef i Teknik og Miljø.

I den kommende måned får de fleste medarbejdere i magistratsafdelingen for Teknik og Miljø arbejdsplads i Blixens. I alt 750 medarbejdere fra magistratsafdelingen samles på adressen. Dertil kommer 220 medarbejdere fra Familiecentret hos Sociale Forhold og Beskæftigelse, og Østjyllands Politi har en afdeling i huset med 50 medarbejdere. Endelig vil medarbejdere fra Restaurant Europa samt en række iværksættere få arbejdspladser i det nye hus.

Blixens er i alt 22.800 kvadratmeter stort og er bygget i et partnerskab med A. Enggaard, der står for opførelsen samt drift af bygningen i 15 år.

Relateret indhold