For nyligt blev det muligt at gå de første meter gennem det, der bliver til den 18 km lange tunnel mellem Rødby og Puttgarden. Der bliver tale om en sænketunnel, hvor produktionen af elementer netop nu er i fuld gang på elementfabrikken i Rødby Havn, men i hver ende støbes nedkørselsportalerne in-situ, altså på stedet. På den danske side er man færdige med støbning af taget således, at portalen nu er lukket og klar til at blive koblet på et tunnelelement.
Der er tale om Danmarkshistoriens største infrastrukturprojekt, men det bliver et projekt, der ikke blot markerer sig på omfang, men også skal lægge retningslinjerne for mere bæredygtigt byggeri og anlæg i den helt store skala. Sammen med en lang række lokale og nationale aktører vil regeringen nemlig gøre Sjælland, Lolland og Falster til et erhvervsfyrtårn på området, netop med afsæt i Femern Bælt-forbindelsen.
Viden skal fastholdes og udnyttes
Det betyder helt konkret, at man er blevet enige om at arbejde på, at Danmark bliver førende inden for udviklingen af såkaldt bæredygtigt byggeri, f.eks. store infrastrukturprojekter som Femern Bælt, nye grønne byggerier og renovering af bygningsmassen, som kan bidrage til reducere CO2-udledningen fra byggeriet. Fokus skal både være både på byggematerialer, byggeproces, byggepladsen, automatisering, aftaleformer og robotisering af byggeprocessen.
– Det er utrolig vigtigt for regeringen, at vi fastholder og udnytter den viden, der nu skabes. Det kan give frøene til lignende projekter i fremtiden. Derfor er jeg glad og stolt over, at vi har offentliggjort en partnerskabsaftale, hvor regeringen går sammen med stærke lokale og nationale kræfter om gøre bæredygtigt byggeri til et fyrtårn. Det vil være med til at sætte skub i udviklingen af en dansk styrkeposition, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).
1 mia. kroner til erhvervsfyrtårne
Partnerskabet for det sjællandske erhvervsfyrtårn på Lolland Falster består foruden regeringen af det lokale konsortium, Erhvervshus Sjælland, som udgøres af en række lokale og nationale aktører, og er i partnerskabet repræsenteret ved Anders Stouge, Branchedirektør i DI Byggeri samt Jan Moltzen, Head of DTU Partnerships, Office for Research, Advice and Innovation, DTU. Desuden deltager Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Regeringen har i alt afsat 1 mia. kroner til at udvikle otte lokale erhvervsfyrtårne. De bygger på anbefalinger fra de regionale vækstteams og skal med udgangspunkt i lokale erhvervsindsatser bidrage til at opdyrke nye danske styrkepositioner inden for mere bæredygtigt byggeri, Power-to-X, CO2-fangst, biosolutions- og robotteknologi. Med partnerskaberne går regeringen skridtet videre og forpligter sig til at udvikle erhvervsfyrtårnene gennem en række forskellige initiativer.
Har en forpligtelse til biodiversitet
Det er dog ikke kun i samklang med det regionale erhvervsliv, at Femern Bælt tænker i bæredygtighed, grøn omstilling samt ikke mindst biodiversitet. Selv om anlægsarbejdet først er afsluttet i 2029, er Femern A/S allerede nu ved at etablere en række naturtiltag som vandhuller, engarealer, moser, søer og skove for at kompensere for den natur, der bliver berørt i forbindelse med byggeriet af verdens længste sænketunnel.
Ifølge Christian Henriksen, der er myndighedschef i Femern A/S, er målet at skabe både mere og bedre natur. Når natur i Danmark bliver nedlagt på grund af infrastrukturprojekter, er det fast praksis at udlægge arealer til ny natur i forholdet 1:2. Femern-projektet går dog skridtet videre og kompenserer i forholdet 1:3, blandt andet fordi man som statsejet selskab har en særlig samfundsforpligtigelse og gerne vil gøre noget ekstra.
Udpeget som EU-prioritetsprojekt
Det er dog ikke kun biodiversiteten, der er i fokus. Femern A/S er et statsejet projektselskab under Sund & Bælt, der allerede har defineret en bæredygtighedsstrategi. Klimaindsatsen for Femern Bælt-forbindelsen er defineret i fire roller, som dækker anlægs- og driftsfasen og muligheder for at bidrage til den grønne omstilling af transportsektoren samt bygge- og anlægssektoren. Man følger udviklingen nøje, så klimastrategien kan justeres løbende.
Byggeriet vil fjerne en flaskehals i trafikken mellem Skandinavien og Centraleuropa og baner vejen for en ny, grønnere trafikkorridor i Europa. Projektet er derfor udpeget som prioritetsprojekt af EU-kommissionen, der har tildelt det betydelig støtte gennem det såkaldte CEF-program. Programmet har til formål at styrke det indre marked, blandt andet gennem forbedring af transportkorridorerne i Europa.
Entreprenørerne skal forpligte sig
På grund af den strategiske placering og det store potentiale i Femern Bælt-tunnelen betragter EU-kommissionen projektet som ét af de vigtigste infrastrukturprojekter i Europa. Forbindelsen er en del af det såkaldte europæiske TEN-T netværk, der har til formål at effektivisere infrastrukturen, så EU’s indre marked kommer til at fungere bedre og med mindre miljøbelastning. Netværket består af ni transportkorridorer gennem Europa.
Entreprenørerne, der bygger Femern Bæltforbindelsen, er underlagt en række forpligtigelser i relation til miljøet. Femern A/S holder øje med, at entreprenørerne opfylder disse forpligtigelser. På miljøportalen ÆGIR, som man finder på projektets hjemmeside, kan man følge entreprenørernes opgørelser af sedimentspild fra gravearbejder og af støj på Lolland fra konstruktionsarbejdet. I begge tilfælde sættes opgørelserne i relation til de udstedte miljøvilkår.
