Når Renoverprisen 2018 uddeles den 6. september, er AART Architects transformationsprojekt af Multikulturhuset i Sønderborg blandt de nominerede.
Også Universitetsbyen i Aarhus og Kulturværftet i Helsingør er blevet renoveret efter AARTs anvisninger, men nu stiller de anderledes skarpt på transformationer.
– Vi ser det som en naturlig udvikling at etablere transformation som et specialiseret kerneområde i vores rådgivning,
Anders Tyrrestrup, partner og kreativ direktør i AART Architects.
AART har nemlig ansat Mikkel Seier Christoffersen som associeret og leder af virksomhedens nyetablerede team med speciale i at renovere eksisterende bygningsmasse.
– Transformation har altid været en integreret del af vores rådgivning – og vel at mærke med en forkærlighed det nordiske håndværk, hvor gennemarbejdede detaljer og klassiske materialer spiller smukt sammen med omgivelserne og de mennesker, det hele handler om, siger Anders Tyrrestrup, partner og kreativ direktør i AART Architects.
Mikkel Seier Christoffersen træder ind i AART Architects med en baggrund som arkitekt, tømrer og bygningskonstruktør.
– Jeg ser frem til at blive en del af AART og ser en stor styrke i den spændvidde, vi fremadrettet tilbyder bygherrer. For med vores brede erfaringsgrundlag kan vi skabe nye muligheder på tværs af skala og sektorer, siger Michael Seier Christoffersen.