Stark øger sit fokus på professionel rådgivning

Både håndværkere og selvbyggere ønsker sparring og dialog, og derfor sætter Stark nu yderligere fokus på medarbejdernes professionelle rådgivning.
Stark sætter nu fokus på den professionelle rådgivning. Pressefoto.
Stark sætter nu fokus på den professionelle rådgivning. Pressefoto.

Fremover vil Stark i endnu højere grad forkusere på den rådgivning, der kan lette de store beslutninger og tilføre værdi til projekterne. Byggemarkedskæden har siden starten i 2004 haft fokus på den professionelle rådgivning, og nu strammes skruen endnu mere.

– Det, der giver størst værdi for såvel håndværkere som selvbyggere, er at få kompetent rådgivning, når de kommer ind i forretningerne. Vi kan se i vores målinger, at det er der, vi som byggemarkedskæde gør den store forskel, siger marketingdirektør i Stark, Jesper Gaarde, i en pressemeddelelse og fortsætter:

Det, der giver størst værdi for såvel håndværkere som selvbyggere, er at få kompetent rådgivning.

Jesper Gaarde Marketingdirektør, Stark

– Uanset om det drejer sig om produktkombinationer, valg af værktøj, byggestil, lovgivning eller omkostningerne til fremtidig vedligeholdelse er det afgørende for kunderne, at de bliver godt klædt på i forretningerne og får de rigtige løsninger. Derfor sætter vi fremover endnu større fokus på den rådgivning, som hele kundeoplevelsen i Stark bygger på.

Ny kampagne

Starks øgede fokus på professionel rådgivning kommer blandt andet til udtryk i en række nye reklamefilm, der bygger videre på kampagnen “Det skal bygges væk”. Hidtil har kunderne i kampagneuniverset begivet sig hen til Stark for at løse dagligdagens udfordringer – i de nye film træder de nu indenfor og bliver mødt af Starks medarbejdere. Samtidig får de lejlighed til at se og røre ved produkterne, mens mulighederne i byggeprojektet bliver vendt.

– Det har stor værdi for både håndværkere og selvbyggere at blive mødt i øjenhøjde af mennesker med indgående produktkendskab og viden om byggeri. Det skaber det optimale udgangspunkt for den dialog om projekterne, der skal til for at få ønsker, byggekrav og produktvalg til at gå op i en højere enhed, fortæller Jesper Gaarde.

Derudover understreger HR-direktør i STARK, Per Pedersen, at rådgivningsdimensionen også spiller en stor rolle i byggemarkedskædens arbejde med rekruttering og medarbejderudvikling.

– Mange af Starks medarbejdere er faguddannede eller har en håndværksmæssig baggrund. Desuden efteruddanner og opkvalificerer vi løbende medarbejderne, ligesom vi arbejder efter at tiltrække de stærkeste talenter til hvert område i organisationen. Det ønsker vi at synliggøre ved fremover at bringe vores dygtige medarbejdere mere i spil, siger han.

Relateret indhold