Nykøbing F. Sygehus udvider akutafdeling

Regionsrådet i Region Sjælland har bevilliget otte millioner kroner til udvidelse af Akutafdelingen på Nykøbing F. Sygehus.
I de fire måneder, byggeriet står på, skal borgere benytte hovedindgangen og henvende sig i Informationen på sygehuset, da Akutafdelingens indgang vil være lukket i perioden. Pressefoto.
I de fire måneder, byggeriet står på, skal borgere benytte hovedindgangen og henvende sig i Informationen på sygehuset, da Akutafdelingens indgang vil være lukket i perioden. Pressefoto.

Patienter og ansatte på Akutafdelingen på Nykøbing F. Sygehus kan snart se frem til bedre rammer. Det er således besluttet, at en tilbygning på 260 ekstra kvadratmeter skal sættes i gang den 5. september i år. Tilbygningen kommer til at indeholde nye venteområder, flere undersøgelses- og behandlingsrum, toiletfaciliteter, et nyt indgangsparti og en lægevagtsfunktion. Det hele skal stå færdigt ved udgangen af året. Det skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.

– Aktiviteterne i Akutafdelingen er steget løbende, og det har betydet et større pres på vores ventefaciliteter og behandlingsrum. Vi er derfor meget glade for beslutningen om at udvide afdelingen, så vi kan komme de trange kår til livs, siger Michael Værnhøj, stabschef på Nykøbing F. Sygehus.

Udvidelsen kommer både vores patienter og medarbejdere til gavn.

Michael Værnhøj Stabschef på Nykøbing F. Sygehus

– Udvidelsen kommer både vores patienter og medarbejdere til gavn. Patienterne kan se frem til større venteområder og endnu bedre behandlingsfaciliteter, mens personalet i Akutafdelingen og Lægevagten vil have stor glæde af det tættere samarbejde, de får, når de befinder sig under samme tag, lyder det fra stabschefen.

Relateret indhold