Nye solcellepuljer åbner 1. februar

Energinet.dk åbner for fire underpuljer, hvor der kan søges om at få nye solcelleanlæg med forhøjet pristillæg. Der fordeles efter først til mølle-princippet.
Energinet.dk åbner til februar for nye puljer med forhøjet tillæg. Foto: colourbox.
Energinet.dk åbner til februar for nye puljer med forhøjet tillæg. Foto: colourbox.

Privatpersoner, boligforeninger og solcellelaug kan den første februar 2016 kl. 10.00 søge om at få nye solcelleanlæg med forhøjet pristillæg fra 88 øre/kWh til 94 øre/kWh. Det skriver Dansk Energi i en nyhed.

Underpulje 1 på 16,9 MW er rettet mod boligorganisationer og udlejere af private ejendomme med flere boligenheder. Pulje to på 11,4 MW er rettet mod private personer. Fælles for underpulje et og to er et pristillæg på 88 øre/kWh, fremgår det Energinet.dk.

Selv om der er fire uger til, at ansøgningsrunden begynder, er det allerede nu, man skal begynde at lave sine forberedelser.

Louise Rønne Christensen Energinet.dk

Underpuljer 3 på 14 MW er til solcelleanlæggene eget i fællesskab – de såkaldte solcellelaug, her er pristillægget på 94/72 øre/kWh. Underpulje 4 for fælles solcelleanlæg ejet af en ejerforening eksempelvis er på 14 MW, tillægget er 94/88 øre/kWh. Det ses af Energnet.dk

Forberedelsestid

– Selv om der er fire uger til, at ansøgningsrunden begynder, er det allerede nu, man skal begynde at lave sine forberedelser. Flere ting skal være på plads, for at man kan komme i betragtning til at få en del i puljerne.

Det udtaler Louise Rønne Christensen, der er afdelingsleder i Energinet.dk’s administration af vedvarende energi.

Det påpeges ligeledes af Energinet.dk, at man skal have en købsaftale med en solcellesælger om at købe et solcelleanlæg på skrift for, at man får tilsagn til puljen. Der kan heller ikke modtages anden offentlig støtte sammen med pristillægget som for eksempel håndværkerfradraget.

– Erfaringen fra de to foregående puljer er, at nogle ansøgere tror, at et tilbud er en købsaftale. Men et tilbud skal være accepteret, før der er tale om en aftale. Derudover skal aftalen være betinget af, at der opnås støtte fra Energinet.dk. Vi vil derfor gerne opfordre til at være ekstra opmærksomme på, at ansøgningen er udfyldt korrekt og opfylder kravene i loven, slutter Louise Rønne Christensen.

Relateret indhold