Sygefraværet mindskes med godt indeklima

Undersøgelse viser, at optimal luftfugtighed minimerer risikoen for smitte af luftbåren influenza, da for tør luft giver gode levevilkår for influenzavirus.
God luftfugtighed minimerer risikoen for smitte af luftbåren influenza. Foto: Colourbox.
God luftfugtighed minimerer risikoen for smitte af luftbåren influenza. Foto: Colourbox.

Det amerikanske institut for erhvervsmæssig sikkerhed og sundhed dokumenterer i en ny undersøgelse, at luftbåren overførsel af influenzavirus reduceres betydeligt, hvis der opretholdes en relativ luftfugtighed på minimum 40 procent.

I en pressemeddelelse fra Condair forklares det yderligere, hvordan luftbåren influenza ved en relativ luftfugtighed på mindre end 23 procent bibeholder sin smitsomhed med cirka 75 procent. Hvor smitsomheden ved en relativ luftfugtighed på 43 procent falder helt ned til 22 procent.

Det er ikke ualmindeligt at se, at luftbefugtningssystemer slukkes for at sænke driftsomkostningerne.

Direktør Kasper Gissel Condair A/S

Højere driftsomkostninger

Undersøgelsen viser, hvordan det i forhold til at reducere sygefraværet kan betale sig at opretholde en optimal luftfugtighed på arbejdspladsen. Denne holdning deles også af Kasper Gissel, direktør for Condair A/S.

– Selvom mange faglige organisationer anbefaler at opretholde en relativ indendørs luftfugtighed på over 40 procent, er det ikke ualmindeligt at se, at luftbefugtningssystemer slukkes for at sænke driftsomkostningerne, siger han.

Dette opfattes i høj grad som problematik for Condair, da de sande omkostninger ved ikke at opretholde luftigheden på et optimalt niveau kan være, at medarbejderne får dårligere helbred, og sygefraværet stiger heraf.

Stigende sygefravær er alt andet lige dyrere end omkostninger ved at drive bygningernes luftbefugtningssystem, slutter Kasper Gissel.

Relateret indhold