Den 2. november starter Rikke Bjerregaard Orry som programleder hos Byggeriets Handletank for Bæredygtighed, og Teddy Sibbern Axelsen tiltræder som ansvarlig for projekter og partnerskaber.
De to nye ansættelser supplerer Paul Sauer Carlsen, som er ansvarlig for kommunikation og analyse i Handletanken.
Byggeriets Handletank for Bæredygtighed er et branchedrevet partnerskab på tværs af bygge- og anlægssektorens værdikæde, som arbejder for at accelerere den grønne omstilling.
Rådgiverne øger eksporten 20 % – ét område trækker væksten
Det gør de gennem konkrete og kommercielt skalerbare løsninger med et gennemgående fokus på ressourceforbrug.
Gennem sine roller i bl.a. Rambøll og Arkitema har Rikke Bjerregaard Orry mere end 25 års erfaring med bæredygtigt byggeri, strategisk forretningsudvikling og implementering af forandringer i byggebranchen.
Her har hun tidligere arbejdet med at integrere bæredygtighed i organisationers forretningspraksis og med at omsætte strategiske ambitioner til konkrete indsatser.
Arkitektforeningen får ny forperson
Desuden har hun gennem sin erfaring opbygget et indgående kendskab til byggeriets værdikæde og til de faglige og forretningsmæssige udfordringer der kan ligge i den grønne omstilling.
I den nye stilling som programleder skal Rikke Bjerregaard Orry drive Handletankens videre arbejde i at omsætte branchens ambitioner til fælles handling med afsæt i et stærkt fagligt fundament.
– Byggeriets grønne omstilling kræver, at vi går fra ambitioner til handling og skaber forandringer på tværs af hele branchen. Jeg ser frem til at samle branchens aktører og accelerere udviklingen af løsninger, der både gør en reel forskel og kan skaleres i praksis, siger hun.
A. Enggaard får konkursramt boligbyggeri på ret køl
Fra We Build Denmark og Gate 21 har Teddy Sibbern Axelsen mere end 10 års erfaring med bæredygtig og digital omstilling af byer og byggeri.
Tidligere har han stået i spidsen for udviklingen af Living Labs, en internationalt anerkendt innovationsplatform for grønne og intelligente løsninger til byrum og bygninger.
Derudover har han erfaring med at etablere partnerskaber mellem virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige aktører gennem nationale og europæiske programmer.
Arkitekter slår konkurrenterne – skal bane vejen til Unesco
I Handletanken bliver Teddy Sibbern Axelsens rolle at udvikle konkrete projektsamarbejder og partnerskaber, der gør grønne ambitioner til dokumenterede og skalerbare løsninger for branchen.
– Jeg brænder for at udvikle løsninger sammen med byggeriet og bruge ressourceeffektivitet som løftestang for en grønnere, mere robust og konkurrencedygtig branche. Handletanken er en stærk platform til at samle aktører, nedbryde barrierer og bringe løsninger fra idé til bred anvendelse, siger han.
Investorer står klar – men boligerne mangler
Byggeriets Handletank Bæredygtighed har programsekretariat hos DI Byggeri, men er en selvstændig enhed med egen bestyrelse, forretningsudvalg og økonomi.
Med de tre fastansatte går Handletanken nu ind i næste fase med at igangsætte, samle og accelerere initiativer i branchen for at udbrede flere løsninger i praksis, som bidrager til den grønne omstilling.
