Port of Aarhus Havnecenter
- Bygherre: Aarhus Havn
- Byggeår: 2015
- Entreprenør: NCC
- Arkitekt: C.F. Møller
- Knauf leverer 7.500 kvm. mineraluldslofter og 2.500 kvm. akustiske vægbeklædninger i gips til projektet.
Det nye femetagers Havnecenter i Aarhus blev opføt sidste år med store glaspartier, åbne rum og travle kontorer har det gode arbejdsmiljø særlig betydning for valget af byggematerialer og udførelsen af bygningens mange store rum.
– Aarhus Havn er en stor netværksorganisation med mange ansatte, og vi skal derfor sørge for et godt arbejdsmiljø for alle. Derfor koncentrerer vi os særligt om at optimere alle parametre, der kan fremme arbejdsmiljøet. For eksempel skal byggeløsninger med fokus på lysindfald, overflader, interiør og ikke mindst akustik defineres omhyggeligt, så de kan løse opgaven bedst muligt, fortæller Julian Weyer fra C.F. Møller Arkitekter.
De store rum i bygningen krævede særlige løsninger for at holde rumklangen nede.
Julian Weyer C.F. Møller Arkitekter
Robuste og fleksible løsninger
Det nye Havnecenter er ud over at huse selve havnevirksomheden udlejet til andre århusianske firmaer med tilknytning til havnen. Det betyder, at en mangfoldig brugergruppe på op mod 200 mennesker i forskellige professioner dagligt vil arbejde i bygningen.
Analyser har derfor været nødvendige for at opfylde kravene til god akustik:
– De store rum i bygningen krævede særlige løsninger for at holde rumklangen nede. Løsningen blev fundet i en kombination af akustiklofter af mineraluld og akustiske vægbeklædninger i gips, begge leveret af Knauf, siger Julian Weyer.
Ifølge Knauf opfyldes kravene om robuste byggematerialer og effektiv regulering af lyd.
– De akustiske løsninger har yderligere den fordel, at de kan integreres i vægkonstruktionen og rense luften i lokalet. Det er en ideel løsning til et projekt som dette, hvor et godt arbejdsmiljø er en prioritet, siger Erik Ipsen, arkitekt MAA og udviklingschef for den akustiske portefølje hos Knauf.
Fokus på arbejdsmiljø
En stor driftsorganisation som Aarhus Havn kan nedbringe et højt støjniveau på arbejdspladsen. Det har Pia Østergaard Kruse, bygningsingeniør fra teknisk afdeling på Aarhus Havn, mange års erfaringer med:
– I hele bygningen er arbejdsmiljøet vægtet meget højt, og vi har derfor haft strenge krav til akustik generelt, spændende fra omklædningsrummene beregnet til håndværkerne over trappeopgangene til de mange kontorer. Men også i mindre rum som dette har vi haft stor fokus på god akustik, da der foregår mange højlydte samtaler over radio og telefon i det daglige arbejde, siger Pia Østergaaard Kruse og peger på rummet ved indgangen, hvor trafikafdelingen med kundeservice sidder.


