Husleje.dk, der dagligt anvendes af investorer, kommuner og private aktører til at fastsætte lejen for private lejemål, har undersøgt egne data for København, og det viser:
De seneste 3 måneder er udbudslejen steget mere end 5 % for lejemål over 100 m2 i Københavns Kommune.
Læs også: Danskerne vælger singlelivet og presser boligmarkedet
Dermed trodser lejen for de større lejemål den nuværende inflation og fortsætter op ad:
– Salgsmarkedet og lejeboligmarkedet ligger i krig med hinanden, lyder det fra Husleje.dk, der siden 2020 har fulgt 95 % af alle lejeboligannoncer på det private marked for lejeboliger på tværs af landet.
– Købere vil ikke acceptere den markant højere ‘boligbyrde’, som er opstået trods lavere priser på boligmarkedet, men som opvejes af markant dyrere finansiering. Således mødes køber og sælger på lejeboligmarkedet i stedet, hvilket har ført til betydeligt højere husleje – særligt på lejligheder over 100 m2.
Boligpriser eller renten skal ned
Med stigende liggetider og udbud viser analyserne dog også svaghed på lejeboligmarkedet, og ifølge Husleje.dk skal enten boligpriserne eller renten ned, før en mere stabil situation indtræffer på boligmarkedet:
– Med de seneste inflationstal må det forventes, at centralbanker fortsætter renteforhøjelser, uanset uro i regionale banker i USA, og således forventer vi faldende boligpriser. Det kan være med til på mellemlang sigt at tøjle huslejen i København, lyder det.