OPP-team vender tilbage til skoleprojekt

For ti år siden blev Danmarks første OPP-folkeskole, Vildbjerg Skole, opført, og holdet bag skal nu stå for til- og ombygning af skolen.
Vildbjerg skole får nu en tilbygning på 800 kvm. Samtidig ombygges 800 kvadratmeter af skolen. Foto: MT Højgaard.
Vildbjerg skole får nu en tilbygning på 800 kvm. Samtidig ombygges 800 kvadratmeter af skolen. Foto: MT Højgaard.

Fra 2005 til 2006 opførte et OPP-selskab bestående af DNB Bank, MT Højgaard og DEAS – med KHR Arkitekter, Arkitec og Midtconsult som rådgivere – Vildbjerg Skole vest for Herning.

Nu er samme hold gådg i gang med at ombygge og udvide skolen, der dels skal have en tilbygning på 800 kvm, der skal huse en integreret daginstitution, dels skal ombygges på 700 kvm af skolen. Det oplyser MT Højgaard i en pressemeddelelse.

– Der er sket en udvikling i den pædagogiske tankegang, som gør, at vi i dag bygger daginstitutioner og skoler sammen. På den måde kender børnene allerede rammene, når de går fra børnehave til skole, siger Dorte West, formand for Børne- og Familieudvalget i Herning Kommune.

Vildbjerg Skole blev opført og stod færdig i 2006 som Danmarks første OPP-projekt og første OPP-folkeskole. Det er derfor et velkendt hold, der skal stå for ombygningen og udvidelsen af folkeskolen.

Kender hinanden

– Vi er rigtig glade for at blive valgt til også at udbygge OPP-skolen. Det er de samme mennesker, der nu går i gang med til- og ombygningen, så vi kender allerede hinanden rigtig godt, siger projektchef i MT Højgaard, Niels Bank.

Herning Kommune fik med OPP-aftalen ikke en bygning, men lejede en pakke som bestod af finansiering og drift og vedligehold af byggeriet i 30 år. Ejerkredsen består af DNB Bank, pensionskasserne PKA og Sampension samt MT Højgaard.

– Vi er meget glade for at udvide det gode samarbejde med Herning Kommune. I PKA mener vi, at OPP både er til gavn for samfundet og for PKA’s medlemmer, siger Nikolaj Stampe, ejendomschef i PKA.

Ud- og ombygningen af skolen er et tillæg til den eksisterende OPP-aftale, og byggeriet forventes at stå færdigt den 31. december 2017.

Det er samme team, der i sin tid opførte Vildbjerg Skole, der nu skal om- og tilbygge. Foto: MT Højgaard.
Det er samme team, der i sin tid opførte Vildbjerg Skole, der nu skal om- og tilbygge. Foto: MT Højgaard.

Relateret indhold