Hvad får man, når man tager 3,2 kilometer rødgranstammer, over 1 ton linolie, trætjære og maling – og en masse knofedt fra især fire mand – en køkkensælger, en murer, en Falckmand og en kommende revisor – der dedikerede al fritid – og en del arbejdstid – i over ti år.
Man får en bjælkehytte – et blokhus – i tre etager på 350 kvadratmeter med 36 tons græstørv på taget. Alene skorstenen er lavet af et antal mursten, der svarer til, hvad der anvendes til et mindre parcelhus.
Tagåsen – de vandret liggende tømmerstykker i en bygnings tagkonstruktion, der løber på langs ad taget under rygningen og understøtter tagspærene – er hele stammer af douglasgran fra Gribskov, og al træet til første salen er fældet på et stykke land lige over for bjælkehytten.
At skabe noget unikt
Historien om “Bassebjerg Blokhus”, der ligger på en 5.500 kvadratmeter stor grund i Gribskov i udkanten af landsbyen Nødebo, er også historien om især to mænds inderligste drøm om at skabe noget unikt, ikke til gavn for dem selv, men for de drenge og piger der danner Grib Skov Trop, som en del af De Gule Spejdere i Danmark.
Bjælkehytten – at kalde det en hytte er måske lidt underdrevet – har vakt enorm opmærksomhed ikke bare i lokalsamfundet Nødebo, men i hele Nordsjælland.
Da Hillerød Lokalhistoriske Forening i 2009 skulle kåre Årets Hus, faldt valget på spejderhytten. Dermed havde byens borgmester Jens S. Jensen vist sig at have nærmest profetiske evner, da han ved indvielsen af bjælkehytten sagde, at den straks burde fredes til minde om skoven, dem der besluttede byggeriet, og dem der byggede hytten.
En gang spejder?
Manden bag projektet er Poul Wilcke, der har været spejder, lige fra han som syvårig på Østerbro blev ulveunge og til i dag, hvor han fører en – i hvert fald på papiret – mere tilbagetrukken post i en spejdertrop med 222 aktive drenge og piger.
Det med drenge og piger skal nu forstås i et meget bredt perspektiv, da den ældste af “drengene” er 85 år og stadig aktiv spejder, mens de yngste er syv år.
Men nutidens ledere kan være sikre på, at viger de ud af de spor, Poul Wilcke sammen med hans alter ego Frank Junker har udstukket, falder der brænde ned.
De to venner valgte nemlig at gå mod pædagogstrømmen i det daværende Det Danske Spejderkorps (de blå spejdere).
– Det hele begyndte, da vi var med til at stifte det nye spejderkorps De Gule Spejdere i 1984. En række af de gamle ledende spejdere i Det Danske Spejderkorpset var i løbet af 1970’erne trådt i baggrunden og i tidens ånd trådte pædagogerne frem og tog over, forklarer Poul Wilcke.
Klassisk spejderarbejde
Ønsket med De Gule Spejdere var at få genskabt en spejderbevægelse, der havde fundament i det klassiske spejderarbejde, der havde eksisteret i 1950’erne og 60’erne.
Ifølge Poul Wilcke var spejderarbejdet fra omkring 1968 frem til starten af 80’erne løbende blevet udvandet og havde fjernet sig for langt fra de oprindelige værdier.
Da han sammen med hustruen Bente og kammeraten Frank Junker flyttede til Nødebo, kunne deres hedeste drømme om at starte en spejdertrop og bygge en bjælkehytte omsættes fra drøm til virkelighed.
– Da vi havde store ambitioner, ønskede vi fra start at sikre, at grund og hytte til evig tid var til rådighed for spejderarbejdet. Inden havde vi startet en spejdertrop i lokalerne på kroen, men vi ville have vores eget, siger Poul Wilcke.
Autodidakt arkitekt
Svend Andersen, der var “byggeleder” på projektet, fortæller, at byggeriet af spejderhytten blev igangsat den 1.april 1992 med støbning af fundamenter og udlægning af store sten til en sokkel, der blev støbt weekenden efter. Det var Frank Junker, der som autodidakt arkitekt havde leveret tegningerne.
– I løbet af forsommeren blev træstammerne leveret med bark på, og barken skulle skrælles af inden starten på hyttens vægge. Der lå cirka 1,5 kilometer stammer i fem rækker, så der var nok at tage fat på. En del af forældrene var engageret i at afbarke stammerne, og de første bjælker blev lagt op på sokkelen i 1992, fortæller han.
Skulle passe
Det var Poul Wilcke, der kunne det med motorsaven. Stinus Andersen, der begyndte som ulveunge og i dag vicespejderchef for hele korpset, var senere med til at lægge stammerne.
– Jeg var kun 16 år, da jeg kom med på projektet, og derfor måtte jeg ikke bruge motorsaven før et par år efter. Til gengæld kunne jeg være med til at slæbe stammerne, fortæller han til Dagens Byggeri.
Han mødtes sammen med Poul Wilcke, Torben Karlsson og Frank Junker i alle weekender og ofte også om tirsdagen, hvor de holdt fri fra arbejdet for at kunne bygge spejderhytten.
Hver enkelt bjælke er med en skåret kile tilpasset den nedenunder-liggende bjælke.
– Man kan så hele tiden via kilens størrelse sørge for, at overkanten på den bjælke, man lægger, er vandret. Man skal overføre ujævnhederne fra tømmeret neden under, og derfor fjerner man det, der er til overs. Vinduer og døre monteres i skinner, da det forventes, at trykket vil reducere højden med 15 centimeter, fortæller Poul Wilcke.
Indvielsen
I løbet af 1993 var arbejdet med hytten nået så langt, at man skulle tage stilling til, hvordan man kom i mål.
Det blev besluttet at dele projektet op i to etaper. Først skulle der tag på etagen, og så kunne1. sal igangsættes, når der var penge kassen til at bygge for.
Taget blev lavet af brædder, som udgjorde det fremtidige loft med tagpap på, og oven på pappet blev der udlagt polystyren isolering, så underetagen kunne varmes op. Hytten blev monteret med døre, vinduer og gulve, og der blev lavet toiletter og et køkken.
11. juni 1995 foregik indvielsen, og hytten fik navnet “Bassebjerg” – opkaldt efter et “bjerg” tæt ved hytten. Spejderne kunne flytte ind.
Løs bark
Men allerede to år efter blev det besluttet at fortsætte med bjælkerne.
– For at komme videre med byggeriet blev der stillet stillads rundt om bygningen. Stammerne blev bestilt på det rigtige tidspunkt, idet barken sad løst, så vi kunne afbarke stammerne med en “neglefil” og de bare næver. De første stammer blev lagt op i september 97. Der gik lidt tid med at få 1.salens bjælker op, fordi der skulle laves mange rum. I sommeren 1999 var vi klar til rejsning, og Bassebjerg var under tag. I påsken 2000 lagde vi græs på taget, og indretningen af 1.sal kunne begyndes med døre, vinduer og lofter. Det hele blev afsluttet med terrasse foran roverklanens rum på 1.sal, fortæller Svend Andersen.
Varmepumper
Bassebjerg har i øvrigt de seneste fem år fået udskiftet alle elinstallationer. Der er opsat ny el-tavle, med intelligent styring af lys og varme, PIR-sensorer så lyset slukker og lavenergi-lyskilder. Der er kommet elektroniske låse på dørene, så hytten nu selv låser, hvis spejderne skulle have glemt det.
De første mange år blev hytten opvarmet med el-paneler, men i 2008 blev der installeret varmepumper. Dels for at få en billigere elregning og dels for at få en mere konstant varme i hytten. Elregningen blev dog ikke meget mindre.
De samlede udgifter til byggeriet af Bassebjerg er ifølge Poul Wilcke løbet op i godt og vel en million kroner i rene byggeudgifter. Al arbejdskraft har været frivillig.
Flere bygninger
Siden er flere bygninger kommet til på den store spejdergrund. Senest en ny bygning der indeholder et depotrum, et redskabsrum og et åbent, overdækket rum til aktiviteter for ulveungerne.
Pengene til den nye bygning er fundet ved at søge fonde, og der er blandt andet kommet 15.000 kroner fra Lauritzen Fonden og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formaal har skænket 45.000 kroner.
Stalden er et 50 kvadratmeter værksted, som er bygget på Skovskolen i Nødebo. Det blev bygget som en stald til arbejdsheste, men endte hos Grib Skov Trop. Stalden er ligesom Bassebjerg bygget i helbjælker.
Selvom arbejdet med stammerne var lavet, var der meget arbejde i at få færdiggjort Stalden, men i dag står den utrolig flot med græs på taget og et stort flot udhæng med en smedie.
Dertil kommer Rafteladen, hvor alle de korte rafter, der lå på grunden, er skåret op i faste længder og malet i enderne som symboler på bestemte længder.
Træfigurer
Bygningen er i øvrigt fyldt op med en række flotte træfigurer i størrelsen en-to meter. Det er blevet en tradition hvert år at lave en ny sommerlejrfigur.
Det foregår typisk ved, at en flot stamme bliver fundet, og man bliver enige om, hvilken figur der skal fremstilles.
Poul Wilcke og Frank Junker udtænker idéen til skulpturen, og derefter går de i gang – Poul med motorsav og Frank med stemmejern for at få detaljerne på plads.
Alle lamper i hytten er hjemmelavede, også den store lysekrone i loftet. De enkelte spejderpatruljer har deres egne rum, som de kan bruge til at holde møder og udsmykke.
Lægger turen forbi
Poul Wilcke lægger over for Dagens Byggeri ikke skjul på, at for byen Nødebo har byggeriet af Bassebjerg Blokhus har været en stor begivenhed.
– Mange lægger, når de går aftentur, ruten forbi vores blokhus, hvor der ofte er aktivitet. Det siger sig selv, at med 220 aktive spejdere i alle aldre, bliver Bassebjerg et samlingssted for vores aktiviteter, noget der holder os sammen. At gennemføre et projekt af den størrelse har skabt et specielt sammenhold og et tæt tilhørsforhold til stedet. Det er jo ikke alene lederne i troppen, men også mange forældre, der har del i vores succes, slutter Poul Wilcke, der de senere år har været med til at starte nye spejdertroppe i Nordsjælland med stor succes.
