Molio lancerer ny udgave af byggeriets digitale barometer

De største udfordringer findes i manglende digital kultur og i samarbejdsformerne i byggeriet, lyder meldingen fra Byggeriets Videncenter.
Der er masser af gevinster at hente ved en øget digitalisering af byggeriet, lyder meldingen fra Molio. Foto: Colourbox.
Der er masser af gevinster at hente ved en øget digitalisering af byggeriet, lyder meldingen fra Molio. Foto: Colourbox.

Molio – Byggeriets Videncenter har nu for anden gang undersøgt status på byggeriets digitalisering i form af en større landsdækkende undersøgelse. Og der er masser af frisk viden at stikke næsen i, hvis man ønsker at vide mere om, hvordan byggeriet bevæger sig ad det digitale spor.

– Byggeriets Digitale Barometer, giver en række indsigter, som kan hjælpe os med at sikre, at vi sætter ind de rette steder for at understøtte den fremadrettede udvikling i branchen bedst. Jeg tror, det er i fælles interesse, at vi får mest mulig viden på tværs af byggeriets værdikæde både om mulighederne i den digitale transformation, men også om de begrænsninger og barrierer, der står i vejen for, at vi i fællesskab får flyttet os fremad, forklarer Christina Hvid, administrerende direktør i Molio

Udover Byggeriets Digitale Barometer udgiver Molio et magasin, som perspektiverer resultaterne i barometeret og som udfolder den digitale transformation i byggeriet med spændende cases, artikler og beskrivelser af de væsentligste digitale trends. Det kan findes her.

– Molio har en vision om at bidrage væsentligt til udvikling og digitalisering af byg­geriet. Ikke fordi vi betragter digitalisering som et mål i sig selv, men fordi digitalisering er et middel til at opnå en øget effektivitet og produktivitet i branchen og til at opnå en højere kvalitet og bæredygtighed. Det er også det billede undersøgelsen bag Byggeriets Digitale Barometer i den grad understøtter, siger Christina Hvid.

Relateret indhold