Rekordstort prishop rammer byggeriet hårdt

Høje renter har allerede gjort det dyrere at finansiere nye projekter. Nu viser nye tal det største kvartalshop i producentpriserne på nye boliger, siden målingerne begyndte.
Tagkonstruktion i træ.
Producentpriserne for nybyggede boliger steg med 4,7 % alene fra første til andet kvartal 2026. Foto: Gettyimages.

Byggeriet har gennem længere tid skullet navigere i et renteniveau, der ligger markant over årene med billigere penge.

Det rammer branchen flere steder, hvor finansieringen af nye projekter bliver dyrere, bygherrernes regnestykker bliver vanskeligere at få til at hænge sammen, og projekter, der var rentable ved en lavere rente, kan blive udskudt eller helt droppet.

Læs også

Brancheprofiler i debat om byggeriets største udfordringer

For entreprenører og andre virksomheder længere nede i værdikæden betyder det færre projekter at konkurrere om og et øget pres på priser og indtjening.

Nu kommer så samtidig pres fra en anden kant.

En dårlig kombination

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at producentpriserne for nybyggede boliger steg med 4,7 % alene fra første til andet kvartal 2026.

Det er den største kvartalsvise stigning, siden den nuværende tidsserie begyndte i 2015. Til sammenligning har stigningen normalt ligget omkring 0,9-1,0 % pr. kvartal.

Læs også

Prognose: Byggeriet går fra pauseår til vækst

– Byggeriet bliver ramt fra flere sider. De høje renter gør det sværere at få projekterne til at hænge sammen, og samtidig begynder omkostningerne til at bygge igen at trække op. Det er en dårlig kombination for både aktiviteten og virksomhedernes indtjening, siger seniorøkonom Lasse Lundqvist, Prognosecenteret.

Producentprisindekset viser den pris, der betales til producenten for et nybygget fritliggende enfamiliehus, og omfatter både de direkte byggeomkostninger og producentens profit, men ikke blandt andet grund, skatter og afgifter.

Materialerne presser

Lasse Lundqvist påpeger, at store dele af byggematerialeindustrien er energiintensiv, og særligt produktionen af blandt andet beton, glas og plast kræver betydelige mængder energi.

– Når energipriserne stiger, øger det derfor produktionsomkostningerne hos leverandørerne. Skal virksomhederne fastholde deres dækningsgrad, vil en del af regningen i sidste ende skulle sendes videre gennem højere priser, forklarer seniorøkonomen.

Læs også

Stort brancheevent: Sådan bevæger byggeriet sig i 2027

Og det kan få konsekvenser længere gennem byggeriets værdikæde, uddyber han:

– Når materialerne bliver dyrere, skal virksomhederne enten hæve priserne eller acceptere en lavere dækningsgrad. Det kan hurtigt forplante sig gennem byggeriet, når projekterne bliver dyrere, regnestykkerne dårligere, og flere projekter i sidste ende bliver udskudt.

Relateret indhold