Nyt bibliotek i Kina er klar til at åbne

Det nye bibliotek i Ningbo grænser op til et rekreativt vådområde og bliver Schmidt Hammer Lassens første færdigbyggede biblioteksprojekt i Kina
Det 31.800 kvadratmeter store Ningbo Nyt Bibliotek ligger 200 kilometer syd for Shanghai, lige midt i Ningbo. Foto: Adam Mørk.
Det 31.800 kvadratmeter store Ningbo Nyt Bibliotek ligger 200 kilometer syd for Shanghai, lige midt i Ningbo. Foto: Adam Mørk.

Efter at have åbnet sit kontor i Shanghai for mere end 12 år siden realiserer den danske arkitektvirksomhed Schmidt Hammer Lassen nu sit første biblioteksprojekt i Kina: Det 31.800 kvadratmeter store Ningbo Nyt Bibliotek. Biblioteket ligger 200 kilometer syd for Shanghai, lige midt i Ningbo.

Ningbo Bibliotek blev grundlagt i 1927, har regionens største samling af sjældne og historiske bøger og tiltrækker dagligt op til 4000 besøgende. Med det nye biblioteks åbne design er det målet at fordoble antallet af besøgende og blive lokalsamfundets kulturelle hjerte.

– Vi kom første gang til Ningbo for syv år siden, da East New Town-kvarteret langsomt begyndte at udvikle sig på ny, siger Chris Hardie, Partner og Design Director hos Schmidt Hammer Lassen og fortsætter:

– At se biblioteket færdigbygget og som en del af både det nye, rekreative vådområde og den lokale kulturs struktur var en stor milepæl for vores hold.

Et hjem for to millioner bøger

Bygningen er organiseret omkring et 8000 kvadratmeter stort indendørs torv i stueetagen, der indeholder de mest populære biblioteksfunktioner og bogsamlinger og inkluderer lobby, læseservices, børnebibliotek, 24-timers åbent bibliotek, bibliotek for svagtseende, to forelæsningssale, en café og husets store læsesal. Torvet er visuelt åbent til alle sider og skaber forbindelse til en offentlig plads samt en anlagt park og sø udenfor.

Foto: Adam Mørk.
Foto: Adam Mørk.

– Vi ønskede at skabe en enkel bygning i Ningbo. Det forrige bibliotek var ret labyrintisk, så Ningbo Nyt Bibliotek har en tilsigtet rumlig klarhed, siger Chris Hardie.

I midten af biblioteket er det centrale atrium, der forbinder alle fem etager via et lodret snit gennem bygningen. Det rummelige 28 meter høje rum forbinder torvet i stueetagen med en række mere støjsvage forskningsrum og de historiske samlinger ovenpå.

Foto: Adam Mørk.
Foto: Adam Mørk.

Ningbo Nyt Bibliotek er et af Schmidt Hammer Lassens flere nyopførte projekter i Ningbo, Kina. Arkitektvirksomheden har også for nylig færdiggjort det nye hovedkontor for Ningbo Daily Newspaper Group samt kulturhuset Ningbo Home of Staff.

Relateret indhold