Fischer lancerer “superskrue”

Power-Fast 2 er vores bedste skrue nogensinde, lyder det fra producenten.
Fischer Power-Fast 2 kan opleves på Byggeri 20 i næste uge. Foto: Fischer A/S.
Fischer Power-Fast 2 kan opleves på Byggeri 20 i næste uge. Foto: Fischer A/S.

Så er der nyt på skruefronten, for den tyske befæstigelsesproducent fischer er nu klar med skrueserien Power-Fast 2, der er resultatet af flere års udvikling.

– Den nye skrueserie er forbedret på alle områder, og det er helt sikkert den bedste skrue, fischer nogensinde har lavet. Spidsen på skruen har dobbeltgevind, så den tager lynhurtigt fat helt uden at køre rundt i materialet. Faktisk er det lykkes at opnå en meget hurtig bide-tid på kun en fjerdedel af den nærmeste konkurrent, forklarer Lars Holbæk, der er Nordic Product Manager i fischer Danmark.

Ifølge producenten har uvildige tests vist, at når skruen har bidt sig fast, er resten af iskruningen også markedets hurtigste – cirka 25 procent hurtigere end den næsthurtigste skrue. Samtidig er Power-Fast 2 anvendelig i både træ, hårdt træ, metal og plasticplugs, hvilket også skiller den ud fra resten af konkurrenterne.

Fordobler udtrækslasten

På trods af de tidsbesparende kvaliteter er Power-Fast 2 mere skånsom mod materialet end andre skruer. Fischer-skruens nye patenterede skruetip og indvendige fræseribber skåner træet og plasticpluggen, så risikoen for at træet spalter eller pluggen bliver ødelagt minimeres.

– For håndværkeren kommer det til at betyde, at der er meget færre plugs, som skal skiftes ud. Og fordi den nye skrue ikke spalter træet, kan man montere tættere på kanten uden risiko for at flække materialet, fortæller Lars Holbæk.

Håndværkeren kan med Power-Fast 2 benytte større skruer og derved fordoble udtrækslasten fra 20 til 40 kilo i beton.

Relateret indhold