Milepæl for projekt med 234 lejeboliger i Aarhus

De nye lejeboliger på Gøteborg Alle er nu så langt, at taget er lukket og facaderne ved at være på plads på første etape af projektet.
Forleden var der rejsegilde på første etape af byggeriet på Gøteborg Alle, som samlet får 234 boliger. Pressefoto.
Forleden var der rejsegilde på første etape af byggeriet på Gøteborg Alle, som samlet får 234 boliger. Pressefoto.

Byggeriet opføres på en grund, der tidligere husede Sygeplejeskolen, og startede for et år siden. Nu står råhuset næsten færdigt med kælder og bygninger, der varierer fra tre til seks etager og ligger rundt om en indre gårdhave.

Forleden var der rejsegilde, og det er samtidig startskuddet til, at det indvendige arbejde kan gå i gang. Bygherre er KONstruct på vegne af selskabet Gøteborg Allé 7 Aps, og NCC er totalentreprenør på de godt 17.500 kvadratmeter.

Fælles indsats for at skabe fremdrift

Efter nedrivningen af den tidligere Sygeplejerskole tog forvandlingen af området fart. Omkring 60 medarbejdere har haft deres daglige gang på byggepladsen, og i næste fase af byggeriet kommer antallet over 100 i takt med, at nye fagentreprenører dukker op f.eks. tømrere, malere og gulvlæggere.

– Vi er glade for at være nået hertil på en så god og positiv måde. Alle fra håndværkere til bygherre har været fælles om at skabe et godt projekt, hvor vi endda er lidt foran tidsplanen på visse områder, siger projektleder Claus Heinze, NCC.

Relateret indhold