Italiensk entreprenør skal bygge Køge-sygehus

Itinera skal opføre110.000 kvadratmeter senge- og behandlingsbygninger på Sjællands Universitetshospital i Køge.
Sjællands Universitetshospital i Køge opføres i etaper som en udvidelse af det eksisterende hospital - her en del af byggegrunden. Pressefoto.
Sjællands Universitetshospital i Køge opføres i etaper som en udvidelse af det eksisterende hospital - her en del af byggegrunden. Pressefoto.

Om byggeriet

  • – Sjællands Universitetshospital i Køge opføres i etaper som en udvidelse af det eksisterende hospital, i alt 185.000 kvm., og koster fire milliarder kroner (2009-priser).
  • – Den aktuelle totalentreprise består af 110.000 kvm. senge- og behandlingsbygninger, bl.a. akutafdeling, sengeafdelinger, ambulatorier, billeddiagnostik, operationsstuer og stråleterapi.
  • – Opgaven er vundet af JV Itinera-CMB med Politechnica og EKJ rådgivende ingeniører som underrådgivere.
  • – Alle tilbudsgivere er kontrolleret efter kontrolregime defineret på den europæiske e-Certis side.

Sjællands Universitetshospital opføres i etaper som en udvidelse af det eksisterende hospital, og nu er der sat navn på den totalentreprenør, som skal stå for opførelsen af den aktuelle entreprise på 110.000 kvadratmete senge- og behandlingsbygninger, herunder 789 enestuer og 38 intensivpladser. Opgaven beløber sig til over to milliarder kroner.

Italienske Itinera – som også er beskæftiget med opførelsen af den nye Universitetshospital i Odense – er udpeget som vinder i konkurrencen. Det står klart efter en grundig udbudsproces, hvor alle tilbud er blevet målt og vejet af bygherre, bygherrerådgiver og faglige eksperter.

– Jeg er glad for, at vi nu står med en klar vinder ud fra en samlet vurdering af organisering, samarbejdsmodel, arkitektoniske og konstruktive valg og fordeling af udgifter mellem byggeri og styring. Vi har haft flere kvalificerede bud at vælge mellem, som opfyldte vores behov, så vores udbudsstrategi må siges at have været en succes, siger projektdirektør Helle Gaub.

Region Sjælland indgår kontrakt med vinder-konsortiet mandag den 16. april 2018. Frem til februar 2019 skal konsortiet tegne det konkrete projektforslag, der skal bygges. Byggeriet vil strække sig frem mod 2024. Den detaljerede tidsplan for, hvornår de første og de sidste indflytninger sker, vil blive offentliggjort inden sommerferien.

Relateret indhold