Under 10.000 mangler praktikplads for første gang i fem år

Ikke siden 2012 har så få manglet praktikpladser.
Foto: Betina Garcia.
Foto: Betina Garcia.

De nyeste tal for praktikpladser viser, at der nu er under de magiske 10.000 unge, der mangler en praktikplads. Det er det laveste antal siden 2012, skriver Fagbladet 3F.

Sidste år manglede 800 flere unge praktikpladser, og det skal ses i lyset af den øgede beskæftigelse, der har været i landet. Bagsiden af medaljen er til gengæld, at selv om færre mangler en praktikplads, så er der også færre, der har fået en.

– Det er rigtig trist, at vi stadig ser en nedgang i lærepladserne. Jeg kan have en formodning om, at flere unge går ud i ufaglærte job og opgiver at finde en læreplads. Jeg er bange for, at nedgangen skyldes, at der er mange jobåbninger for tiden, siger forbundssekretær i 3F, Søren Heisel.

I 2012 blev der nemlig indgået 45.000 aftaler imod 42.000 i år.

Relateret indhold