Fokus: 60 nye boliger i Horsens

Dansk Boligbyg A/S skal opføre 60 boliger - dels almene dels private udlejningsboliger.
Visualisering: Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S.
Visualisering: Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S.

Om projektet

  • Byggeperiode: Juli 2017/december 2018
  • Areal: 5.659 kvm.
  • Budget: 65 mio. kr.
  • Bygherre: Bjerrevej I ApS, Domea Horsens
  • Bygherrerådgiver: Kuben Management A/S.
  • Arkitekt: Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S
  • Ingeniør: Niras A/S
  • Totalentreprenør: Dansk Boligbyg A/S

UGENS PROJEKT – 28 af boligerne opføres som almene boliger for Domea Horsens efter den delegerede bygherremodel.

Projektet er udviklet i samarbejde med Kuben Management A/S og NRGi A/S og omfatter nedrivning af garageanlæg og lager for efterfølgende opførelse af boliger.

Der opføres fire boligblokke på hver fire etager. De to nederste etager i hver blok er udlagt til almene familieboliger, i alt 28 boliger eller 2.667 kvadratmeter, som Domea Horsens overtager efter opførelsen. De to øverste etager i hver blok sælges som private udlejningsboliger, i alt 32 boliger eller 2.992 kvadratmeter. Alle boliger får altan eller terrasse. Dertil kommer etablering af overdækket cykelparkering, grønne fællesarealer og parkering.

Byggearbejdet udføres i totalentreprise af Dansk Boligbyg A/S. Arkitektydelsen varetages af Kjaer & Richter A/S, ingeniørydelsen varetages af Niras A/S. Underentrepriserne er udbudt som fagentrepriser.

Byggefakta A/S leverer hver uge “Ugens Projekt” til Dagens Byggeri. Projektet er hentet fra Byggefaktas database, som indeholder over 9.000 aktive danske byggeprojekter, dvs. stort set alle byggeprojekter i Danmark større end opførelse af enfamilies boliger.

Byggefakta overvåger den danske bygge- og anlægsbranche og er den førende leverandør af information om byggeprojekter til byggeriets parter

Relateret indhold