Sjælsø-KPC Projektstyring A/S har indgået den første aftale og skal opføre 152 boliger, i alt cirka 16.000 kvadratmeter boligbyggeri med tilhørende p-kælder på Teglholmen.
Projektet, der har fået navnet West Coast Park, er udformet som en karrébebyggelse i fire til syv etager i lighed med de øvrige bebyggelser på Teglholmen.
West Coast Park er udformet i samarbejde med REKA Gruppen og er solgt til investeringsselskabet West Coast Real Estate II.
Sjælsø og KPC dannede det fælles selskab i begyndelsen af oktober måned. Det er intentionen, at KPC og Sjælsø Management løbende kan formidle relevante projekter og opgaver til det nye fælles selskab. Begge parter vil fortsat gennemføre projekter i eget regi eller sammen med andre samarbejdspartnere.
Opstart til april
Det er forventningen, at det nye selskab indenfor to-tre år skal opnå en årlig entrepriseomsætning på 300-500 mio. kr.
Holscher Nordberg Architecture and Planning har tegnet West Coast Park og Midtconsult er ingeniør.
Projekteringen pågår og byggeriet forventes påbegyndt 1. april 2015 og stå færdigt i februar 2017.